Så er en spritny video med rapperen tilgængelig
Rapperen S!vas er kendt for numre som "Kbvana", "d.a.u.d.a." og "Det Gode Liv". Sidstnævnte sang er der netop udkommet en video til. Den er filmet i sort-hvid med S!vas iført sort tøj fra top til tå og et par Ray-Ban-solbriller. Han vandrer rundt i gaderne, mens mørket falder på.
"Det Gode Liv" ligger på rapperens anden ep "d.a.u.d.a. II", som udkom i sensommeren i år. Udtrykket i den nye musikvideo er indbegrebet af en tilbagelænet og cool S!vas, karakteristika for rapperen, hvilket GAFFAs Maria Therese Seefelt Stæhr også understreger i anmeldelsen af ep'en. Ligeledes synger han ordene "læner mig tilbage og ta'r en schlapper".
S!vas er nomineret i kategorierne "Årets Nye Danske Navn" og "Årets Mandlige Kunstner" til GAFFA-Prisen 2014, som foregår i næste uge på Bremen Teater, København. Om han løber med sejren, må du vente at se.
Nummeret "Det Gode Liv" har allerede været på rigtig manges læber. Knap tre millioner afspilninger har sangen fået på Spotify, siden den ramte gaden i august. Mon videoen til "Det Gode Liv" får lige så meget succes?
Du kan se musikvideoen til "Det Gode Liv" af S!vas her: