Nyhed

Christopher er årets danske MTV-artist

Fansene har talt: Christopher vinder den eftertragtede MTV EMA-pris og kan dermed kalde sig årets bedste danske artist

MTV har netop afsløret, hvem der er årets danske artist. Medina, Burhan G, L.I.G.A og S!vas håbede alle at vinde den efterhigede "Best Danish Act"-pris, men det bliver Christopher, som løber med prisen og kan stille MTV-trofæet derhjemme:

"Tusind, tusind tak. Til MTV Danmark for at nominere mig og selvfølgelig til mine fantastiske fans for at stemme på mig. Det betyder alt! 2014 har i forvejen været et helt fantastisk år, og at vinde prisen for Best Danish Act til EMA sætter en tyk streg under dette. Endnu engang tak, ikke mindst til mine fans. Det her er også jeres pris!" udtaler Christopher

MTV hylder i år de danske nominerede med et stort show i Vega den 4. november, hvor Jimilian og Christine Milton er værter. Til koncerten optræder S!vas, L.I.G.A og Julias Moon, og flere navne følger senere.


MTV EMA Pre-Party bliver filmet og vist som optakt til det internationale 2014 MTV EMA Show, der i år vises live fra Glasgow. De optrædende tæller Ed Sheeran, Adrian Grande, Calvin Harris og Royal Blood.

"Best Danish Act"-prisen giver Christopher mulighed for at vinde "Worldwide Act"-kategorien, hvor han kæmper mod lokale vindere fra resten af verden. Hvis han får stemmer nok via mtvema.com, kan han blive blandt de ti finalister, som offentliggøres internationalt den 30. oktober.

Christophers lynkarriere har siden hans coverversion af Robyns "Call Your Girlfriend" i 2011 ført til to albums – senest "Told You So", der udkom tidligere i år – hits som "Against the Odds", "Told You So", "Mama" og en værtsrolle ved sidste års MTV EMA Pre-Party.


Se showet på MTV den 9. november fra kl. 19:00.

Hør Christopher med "Mama":

 


 

 

ANNONCE