Jack White har netop aflyst resten af sin turné i Mexico grundet bandmedlemmets og vennens død
Nyheden om, at keyboardspilleren Isaiah "Ikey" Owens er afgået ved døden, er blevet annonceret på Jack Whites officielle hjemmeside gennem en erklæring, der lyder: "Det er med stor sorg, at vi fortæller verden om, at vi har mistet den fantastiske musiker Isaiah "Ikey" Owens. Han vil blive savnet og elsket for evigt af sin familie, venner, bandmedlemmer og fans."
Hvorefter erklæringen fortsætter: "Ikey Owens var en fremragende keyboardspiller i Jack Whites band. Han spillede også med Mars Volta, Free Moral Agents og mange andre projekter. I respekt for Ikey er de resterende koncerter af Jack White-turnéen i Mexico blevet aflyst. Vi savner dig alle sammen, Ikey. Du var en enestående artist."
Ifølge en talsmand, som Consequence of Sound har talt med, døde Owens af et hjerteanfald. Han blev 38 år.
Se Ikey spille på sit elskede instrument herunder: