Popstjernen er atter albumaktuel og er ude med en ny musikvideo
Seks måneder efter, at hitalbummet "Told You So" ramte Danmark, er Christopher nu klar til at genudgive albummet i en deluxe edition, der samler hele popstjernens musikalske karriere. Ud over de allerede udgivne hitsingler vil fans kunne finde en liveversion af "First Like", "Twerk It Like Miley" og den helt nye single "CPH Girls" – der har indtaget førstepladsen på Spotify. "Told You So Deluxe Edition" er ude fysisk og digitalt den 7. november, og kan bestilles via GAFFA Shop.
Christopher er nu klar med en musikvideo til "CPH Girls", hvor han bliver omringet af piger. Se videoen nedenfor.
Det er blot seks måneder siden, at Christopher udgav sit andet studiealbum "Told You So", der med kæmpehits som "Mama", Crazy" og selvfølgelig titelnummeret har været med til at definere lyden af den danske musikscene i 2014. Af selv samme grund er Christopher da også nomineret i intet mindre end fem kategorier til dette års Danish Music Awards, der afholdes lørdag den 8. november. Han er ligeledes indstillet til årets GAFFA-Prisen i tre kategorier.
Christopher har over det sidste år bevist sit talent både på hitlister og på scenen, hvor han har favnet både de store brede sommerfestivaler og de lidt mere snævre, men yderst anerkendte branchefester som Spot, By:Larm og Trailerpark.
Ud over det sidste albums mange hits har Christopher også gjort sig positivt bemærket i andre musikalske sammenhænge. Fansangen "First Like", der oprindeligt blev lavet og fremført i programmet Natholdet, er et af de store hits, som mange synger med på til koncerterne.
Derudover viste Christopher en mere rå side i klubhittet "Twerk it like Miley" med Brandon Beal, som også er nomineret til "Årets Hit" til Danish Music Awards.
For blot en uge siden kunne Christopher så også løfte sløret for et helt nyt nummer – "CPH Girls" feat. Brandon Beal, som siden har toppet hitlisterne på både iTunes og Spotify. En hyldest til de danske pigers jordnære facon og charme.
Tracklisten for "Told You So Deluxe Edition" kan du se her:
Told You So
Cph Girls
Crazy
Doctor
Remind You
Nympho
Go Find a Man
Mama
High On Life
Little Sunshine
Waterfall
We Should Be
First like {live}
Twerk It Like Miley
Se den nye musikvideo til den spritnye single "CPH Girls" fra Christopher nedenfor: