Nyhed

Se Clemens pifte til DJ Aligators Whistle Song

Mange har set Clemens kikse med sit pift i Toppen af Poppen, og nu bliver det brugt i en ny sammenhæng

I går aftes var det skuespiller Nikolaj Kopernikus, der som vikarvært i Natholdet havde fået besøg af rapperen Clemens. De kunne ikke komme uden om det klip, som komiker Thomas Warberg tog op for nogle uger siden. Et klip fra programmet Toppen af Poppen, hvor Clemens kikser med sit pift. Men det har nu fået et anden twist.

Natholdet har lavet et remix af DJ Aligators kendte hit "The Whistle Song", en sang mange kender fra dansegulvet i nattelivet, hvor den får fuld gas – med streg under fuld gas. Nu er Clemens' berømte "whistle" kommet med på sangen.

Clemens "havde set den komme," siger han, og Nikolaj Kopernikus kalder det for det "legendariske pift". På Natholdet havde de en diskussion om, hvordan de skulle gribe det an, når Clemens vil komme i studiet.


Måske skulle de invitere danmarksmesteren i pift til at lære Clemens at pifte, eller også skulle de bare lade som ingenting. "Men man kunne også udnytte det og lave "The Whistle Song" af DJ Aligator," introducerer Kopernikus klippet med. Clemens er selv ret begejstret og siger "med booty-shake og det hele".  

Og med disse ord kan du se klippet og få et godt grin allerede fra morgenstunden af. 

 


ANNONCE