Tonight Show-værten og rapperen er i deres nye musikvideo klædt ud i teenagepigetøj og har lagt fuld makeup
I den nye musikvideo til nummeret "Ew" viser The Tonight Show-værten Jimmy Fallon og Black Eyed Peas-rapperen will.i.am deres teenagepige-alteregoer, Sara og mir.i.am. I videoen rapper de om alle de ting, de synes er "Ew", altså ulækre.
Efter et lyt vil "Ew" højst sandsynligt klæbe sig fast til din øregang og aldrig nogensinde forlade den igen, eller i det mindste ikke resten af dagen. Og kan du ikke få nok, er sangen til salg som digital download på iTunes. Singlen koster 1,29 dollars, og al indtjening går ubeskåret til "SeriousFun Children's Network" og "i.am.angel Foundation," som er will.i.ams selvoprettede organisation, der støtter unge mennesker uddannelsesmæssigt.
Jimmy Fallons teenagepige-alterego Sara har tidligere hængt ud med blandt andre Taylor Swift, men nu har hun altså fundet en ny bedste veninde i form af mir.i.am, og sammen har de skabt sangen "Ew" med en tilhørende video, som du kan se herunder.
Sangen tager gas på ungdommen og proklamerer, at stort set alt i hele verden er "Ew" ifølge de to "teenagepiger". Se, om du er enig nedenfor: