Nyhed

Se The Cure fortolke McCartney

The Cure og andre verdensstjerner hylder Sir Paul McCartney på nyt album

Paul McCartney er en af det mest indflydelsesrige sangere og sangskrivere i musikhistorien, og netop dette faktum har givet anledning til en ny hæder af unikummet. På det kommende tribute-album "The Art Of McCartney" er det de helt store verdensstjerner, der giver deres fortolkning af McCartneys største hits. The Cures fortolkning af Beatles-nummeret "Hello Goodbye" fra 1967 kan du se og høre nederst på siden.

Det nye album inkluderer sange fra McCartneys tid i The Beatles, Wings og fra hans solokarriere. Bob Dylan fortolker "Things We Said Today", B.B. King giver sit bud på "On The Way", og Willie Nelson interpreterer "Yesterday". Ud over ovenstående vil Barry Gibb, Smokey Robinson, Jamie Collum, Kiss, Owl City og mange andre store kunstnere fortolke store klassikere, skrevet af McCartneys hånd.  

Første sang, der er blevet frigivet fra det nye album er "Hello Goodbye", som The Cure og McCartneys søn James fortolker. Hele albummet med alle kunsternes bidrag vil bliver offentliggjort den 18. november. Indtil da kan du nyde The Cures udgave af "Hello Goodbye" herunder:

ANNONCE