Nyhed

Snoop Dogg er nu hvid

Den karismatiske rapper er i gang med endnu en reinkarnation og denne gang som en langhåret hvid mand.

Den amerikanske rapper, som tidligere har præsenteret alteregoerne Snoop Lion og Snoopzilla, går nu til ekstremer. På Instagram har han netop uploadet billeder af sig selv, hvor han iført en blond paryk, briller og ansigtsmakeup flirter med kameraet.

Det vides endnu ikke, hvorfor den karismatiske rapper klæder sig ud som en hvid mand og kalder sig Todd. På billederne ser han ud til at være i et filmstudie, så det kunne være i forbindelse med en musikvideo. I en tilhørende video reklamerer han for WhiteGuysConnect.com, som efter en seriøs googlesøgning ikke ser ud til at eksistere.

Om Snoop Dogg er i gang med at promovere en ny plade, om det er helt tilfældigt, eller om rapperen har et reelt og inderligt ønske om at være hvid er ikke til at sige på nuværende tidspunkt. I sin karriere har Snoop Dogg eller Todd bevæget sig fra at være løve til en forvokset dinosaur og nu altså en hvid mand. En hvid mand, der i videoen på sin Instagramprofil forklarer, at han elsker paintball, kroket og at oplæse digte.


Se videoen og billederne her på Snoop Doggs Instagramprofil.

 

ANNONCE