Nyhed

Emilie Esther skriver dagbog fra studiet i LA med RedOne – del 2

Årets X Factor-vinder fortæller om arbejdet med producerstjernen eksklusivt for GAFFA

Se flere billeder af Emilie Esther i Los Angeles her

Årets X Factor-vinder Emilie Esther er netop fløjet til Los Angeles for at indspille en ep med den marokkansk-svenske producerstjerne RedOne (Lady Gaga, Nicki Minaj, Mariah Carey med flere) – årets vinderpræmie i X Factor. I den anledning skriver hun dagbog fra studiet til GAFFAs læsere

Wauw – første hele dag i Los Angeles er ved at være slut, og jeg har svært ved rigtig at forstå de fantastiske ting, jeg får lov til at opleve.

Vi startede dagen med morgenmad i solen på vores hotel – og der fik vi planlagt vores dag. 

Turen begyndte med kursen sat mod Beverly Hills, hvor vi havde fået lov til at komme på besøg hjemme ved Remees ven James Goldstein. Han bor i det vildeste hus, hvor blandt andet "Charlie's Angels" er optaget, og han viste os rundt og var så sød.  

Herefter kørte vi igen ned ad bjerget mod Hollywood, for vi skulle i studiet – jeg skulle endelig møde RedOne. Det var så god en oplevelse, og han spurgte en masse ind til X Factor og fortalte, at han havde set alle mine performances, det er ret vildt. Remee og RedOne har arbejdet hele dagen på sangen, og jeg er sikker på, at det bliver rigtig, rigtig godt. Aftenen bliver i dag brugt på hotellet – jeg skal øve sangen, så jeg er helt klar til indspilningen i studiet i morgen.

Godnat fra LA og skøn dag til jer dk<3

ANNONCE