Danmark er dog stadig ikke med i tour-planen
Foo Fighters har på deres hjemmeside offentliggjort deres Europaturne til efteråret.
Det er en kort turné med kun otte stop, hvor de starter ud i Amsterdam den 5. november og slutter af i Barcelona 14 dage senere. Danske fans må dog drage til Berlin for at opleve Grohl og co., da de ikke har valgt at besøge Danmark i denne omgang. Der var ellers sidste efterår rygter om, at de ville kigge forbi andedammen til sommer, men det forblev rygter. Så man kunne have håbet på, at de ville gøre et stop i Danmark til efteråret.
Sidst de spillede i Danmark er helt tilbage i 2011, hvor de gæstede Refshaleøen i forbindelse med deres Wasting Light-turne. Koncerten imponerede både GAFFA og læserne og indkasserede scoren 6 stjerner fra GAFFA og 5,5 fra læserne.
Se hele planen:
5/11: Amsterdam, Holland, Ziggo Dome.
6/11: Köln, Tyskland, LANXESS Arena.
8/11: Berlin, Tyskland, Mercedes-Benz Arena.
9/11: Krakow, Polen, Tauron Arena Kraków.
11/11: Wien, Østrig, Wiener Stadthalle.
13/11: Bologna, Italien, Unipol Arena.
14/11: Torino, Italien, Palaolimpico.
19/11: Barcelona, Spanien, Palau Sant Jordi.
Billetsalget starter i morgen og på fredag. Klik ind på bandets hjemmeside for at blive viderestillet til forhandlerne.
Foo Fighters giver også en række europæiske koncerter denne sommer, men altså ikke i Danmark. De kan blandt andet opleves i Hamburg 3. juni, Oslo 10. juni og Göteborg 12. juni, hvor der stadig er billetter.
Foo Fighters optrådte for små 14 dage siden i L.A., hvor de blandt andet spillede "Walk" fra deres 2011-udgivelse "Wasting Light":




