Nyhed

Glastonbury klar med komplet program

Den engelske festival føjer nye store navne til et allerede sprængfarligt program

Så er Glastonbury Festival 2015 klar med det endelige program med spændende nye tilføjelser: Patti Smith, Pharrell Williams, Deadmau5, Suede og Lionel Richie. Navnene bliver en del af en stor og alsidig plakat, som allerede rummer artister som Kanye West, Motörhead, Mary J. Blidge, The Chemical Brothers, Foo Fighters, Florence + The Machine og mange flere. 

Programmet skulle nu være endeligt. I hvert fald næsten. Det forlyder nemlig, at der stadig kan blive føjet enkelte navne til. Og det mangler endnu at blive afsløret, hvilken artist eller hvilket band der gemmer sig bag ordene "Specialt Guests" på den officielle Glastonbury-plakat. 

Glastonbury Festival løber af stablen den 24.-28. juni og bliver afholdt på Michael Eavis' Worthy Farm i Sommerset i det sydvestlige England. 


Du kan se hele programmet til Glastonbury lige her. Festivalen blev udsolgt tilbage i oktober – på 25 minutter. 

 

 


 

 

 


 

ANNONCE