Nyhed

Nate Ruess klar med solo-single nummer to

Lyt til den frembrusende AhHa fra Fun.-frontmandens kommende debutalbum

Mens der endnu ikke er noget nyt om, hvorvidt det amerikanske indie-pop band Fun. fortsætter som gruppe efter den nuværende pause, så er der i hvert fald god fart på forsanger Nate Ruess' solokarriere.

Tidligere i 2015 udgav han singlen "Nothing Without Love", som er blevet spillet flittigt - også i radioen herhjemme, især på P3. Nummeret er førstesinglen fra sangerens debutalbum, "Grand Romantic", som udkommer den 16. juni. Og nu er single nummer to også smidt på gaden, nemlig den energiske "AhHa". 

I slutningen af maj tager Ruess på europaturné, men vender ikke snuden mod Danmark i denne omgang. Han giver dog koncert i Stockholm den 3. juni. 


Du kan lytte til "AhHa" via Soundcloud lige her

ANNONCE