Nyhed

Programmet er klar til Jam Days 2015

Odense-festivalen har offentliggjort sit program

Odense-festivalen Jam Days er klar med programmet til festivalen, som i år foregår fra den 10. juni-14. juni på forskellige spillesteder i Odense midtby. Navnene, man kan opleve på årets udgave af festivalen, er blandt andet den hollandske jazz-med-mere-sangerinde Caro Emerald og de erfarne danske New Orleans-inspirerede musikere Esben Just Trio. Den danske reggaesangerinde Karen Mukupa lægger også vejen forbi ligesom blandt andre den irske singer-songwriter Grannie Duffy, veteranen Johnny Madsen og den anmelderoste folk-pop-gruppe Folkeklubben (billedet).

De overordnede genrer, man kan opleve på årets udgave af festivalen, er igen jazz, blues og folk, men også i år med afstikkere til world, urban og country, indie samt et væld af andre genrer.

Festivalen foregår som sagt fra den 10.-14. juni, og du kan finde flere informationer på www.jamdays.dk 


Varm op med Caro Emerald og "A Night Like This":

 

 

 


ANNONCE