Metal-legenderne er klar med en opfølger på Implode
Det er ét år siden, at metal-legenderne Slayer udgav deres seneste nummer, "Implode", i forbindelse med deres kommende album. Nu er de så endelig klar med en opfølger, der har fået titlen: "When the Stillness Comes"
Nummeret er skrevet af bandets guitarist, Kerry King, der var i usædvanlig dårligt humør på en Europaturne:
"Vi var på turné i Europa, og vi havde en tre-timer lang køretur i en eller anden fucking minivan, og jeg har det bare elendigt på bagsædet og er ikke klar på noget som helst. Så jeg startede bare med at skrive nogle hadefulde tanker. Den handler om en fyr, der vågner op på et gerningssted og indser, at han har slået allesammen ihjel. Det er superfedt. "
Det kommende album er det første siden guitarist og grundlæggende Slayer-medlem Jeff Hannemans bortgang, og King er ikke nervøs for fansenes reaktioner på albummet:
"Jeg ved, der vil være skeptikere. Jeg ved, at der vil være folk, der forventer, at vi fejler, fordi der er så mange ting, der har ændret sig de sidste seks år. Jeg er forberedt på det, for jeg ved, at mennesker bare er retarderede, når de kommer på internettet. Men jeg ved, at vi har lavet et godt produkt. Jeg er stolt af det."
Det kommende album, der endnu ikke er blevet døbt, forventes at ramme gaden i år.
Lyt til "When the Stillness Comes" og bedøm selv:





