Nyhed

Video: bob hund låner fra filmhistorien

Det koncertaktuelle band citerer sovjetisk stumfilm i ny musikvideo

Det svenske indierockband bob hund er aktuelle med en ny musikvideo til singlen "Hjärtskärande Rätt" fra deres kommende ep "Deadly Classics 3".

Om musikvideoen fortæller bandets forsanger Thomas Öberg: "Nu går vi et skridt videre og låner udsmykningen fra filmen "Manden med kameraet" fra 1929" og fortsætter: "Musikvideoen er bob hunds hyldest til den originale film."

"Manden med kameraet", der regnes for at være en af de bedste stumfilm, er instrueret af polske Dziga Vertov og havde premiere den 8. januar 1929.

bob hund er i øvrigt i København i forbindelse med filmfestivalen CPH PIX, hvor de live lægger lydspor til "Manden med kameraet". Filmen bliver vist på Betty Nansen Teatret i aften fredag 10. april klokken 20. I morgen kigger de forbi Jazzhouse, hvor de spiller på instrumenter lånt af danskere. Begge koncerter bliver optaget i forbindelse med den kommende dokumentar "Billige løsninger for enhver pris"

Billetter til forestillingen i aften kan købes her, mens der er udsolgt til koncerten lørdag.

"Deadly Classics 3" kommer på gaden i maj, og i mellemtiden kan du se videoen " Hjärtskärande Rätt":
 

ANNONCE