Nyhed

Først kom Citybois – nu kommer Landsbybois

Endnu et dansk boisband har meldt sig på banen

Duoen Landsbybois fra Varde har begivet sig ud på lidt noget usikker grund. De har taget kampen op om de danske unge pigers hjerter.

Hvis du synes, navnet Landsbybois lyder bekendt, skyldes det sandsynligvis, at vi i foråret blev introduceret til Citybois i årets  X Factor-konkurrence. De fik en flot fjerdeplads samt en pladekontrakt med Sony Music, inden konkurrencen var overstået. Nu har de fået en anden form for konkurrence, nemlig fra Landsbybois.

De to boisbands har været i en mindre konfrontation, da Landbybois har fortalt til Metroxpress, at de føler, Citybois gør grin med dem. Citybois siger dog til Metroexpress, at det er deres venner, som har kontaktet Varde-drengene – ikke Citybois selv, og at de synes, Landsbybois-konceptet er "sjovt nok", om end en smule underligt.


De to nye skud fra stammen er meget afslappet omkring det hele og vil bare gerne have lov til at spille musik. Det er på nuværende tidspunkt kun covernumre, de spiller, men måske de begynder at overveje at lave deres eget musik.

Facts om Landsbybois:

Navnene bag duoen: Patrick Riber Wulff og Jens Knudsen


De er fra Agerbæk

Begge drenge går i 1. BU på Varde Gymnasium

Citybois har deres C-håndtegn, Landsbybois har et L-håndtegn


Landbybois synger og spiller guitar

En X Factor-deltagelse vil de ikke afvise

Imens Citybois tager på damejagt, tager Landsbybois på kojagt.


Se et af deres cover-numre her

Så har vi sku lige været i øveren, og lavet vores cover af Ain't No Sunshine, håber i kan lide det :) Peace!-Landsbybois

Posted by Landsbybois on 20. april 2015
ANNONCE