Nyhed

Justin Biebers kommende album får releasedato

Ifølge Billboard er det ikke bare en single, vi kan se frem til, men et helt album

Rygterne er ikke til at stoppe, og den 13. november udgiver Justin Bieber ifølge Billboard sit fjerde album, efterfølgeren til albummet "Believe", som blev udgivet i 2012. 

Titlen på albummet er endnu ukendt, men sangeren har lagt en masse energi i udgivelsen af singlen "What Do You Mean" på sin Instagram-profil. Han har lavet et nedtællingssystem til udgivelsen den 28. august og fået blandt andre Big Sean og Little Mix til at lægge billeder op, så man som følger og fan kan tro, at de er med på singlen. Hvem ved, måske er de.

Det hele er meget mystisk, og om singlen fortalte Justin Bieber til Ryan Secrets "Den er uptempo og sommeragtig". Om selve teksten og titlen udtalte sangeren "Piger er oftest omskiftlige. De siger et, men mener noget andet. Hvad mener du? Jeg ved det ikke. Det er derfor, jeg spørger".


Det sidste nye fra Justin Bieber var "Where Are Ü now" fra februar. Sangen er produceret af Skrillex og Diplo og var den anden single fra Jack Üs album "Skrillex And Diplo Present Jack Ü". Sangen ligger på en 12. plads på Billboards Hot 100.

Læs GAFFAs anmeldelse af Biebers 2012-album "Believe" her

Her kan du lytte til "Where Are Ü Now":

ANNONCE