Mette Lindberg fra The Asteroids Galaxy Tour bliver det kvindelige modstykke til de garvede X Factor-dommere
The Asteroids Galaxy Tour har over det sidste årti med makkerparret Mette Lindberg og Lars Iversen haft betydelig succes især uden for landets grænser med iørefaldende intelligent popmusik, der ikke var bange for at tage alle midler i brug for at komme ud over rampen. Med nogle af de samme musikere, som befolker bands som MØ og Reptile Youth, har turen i universet budt på opsigtsvækkende reklamespots for selskaber som Heineken og især Apple, hvor de grovhittede i 2009 med Around The Bend, som i USA lancerede iPod Touch.
Der er altså ingen fine fornemmelser i forhold til at tage alle midler i brug, og det føler 31-årige Mette Lindberg er nogle af de kvaliteter, hun kan være med til at videregive til de talenter, hun kommer til at møde som dommer og mentor i X Factor:
GAFFA: Normalt har du en alternativ indieprofil. Hvordan harmonerer det med at lave X Factor?
- Mit band er jo et popband, et alternativt popband. Nogle vil se os som alternative og andre som kommercielle, men vi er lidt mere i midten. Jeg synes ikke, at der er nogle af tingene, der bør lukke noget andet ude. Siden tidernes morgen har vi lavet scores til reklamefilm og fået masser af opmærksomhed på en positiv måde. Jeg er selv i et band, og hvis kendskabet til, hvem jeg er som person betyder, at danskerne kommer til at lære mit band bedre at kende, synes jeg, at det er et plus. Det er noget pjat at sige det andet.
GAFFA: Du har jo været i gang i en del år. Er det en retrætepost, at du nu skal arbejde som mentor?
- Jeg er midt i min karriere og har masser af ting, jeg er i gang med. Det her bliver endnu en spændende ting, og jeg ser det som en stor gave at få lov til at være med til at præge det her program med min musiksmag og de ting, jeg har på hjerte. Jeg har selv set programmet masser af gange, både i England, USA og Danmark og har følt mig dybt underholdt af det. Jeg kommer fra en independent-baggrund, hvor vi har et pladeselskab, og med vores genre af musik, som ligger lidt i mellem. Så jeg er rimeligt glad for, hvor jeg er, samt at få lov til at være med i det her program med min vinkel på det.
GAFFA: Ja, I er selv singer/songwriters og gør alting selv, ikke?
- Jo, præcis. Det er learning by doing og har været sådan de sidste otte år. Vi har spillet måske 100 koncerter om året i snit de sidste syv år, og jeg synes, at det med at bygge alt op selv er en ting, jeg er rimeligt god til. Ligesom jeg er god til at se det i andre og vil elske at arbejde med andre. Det er ikke mig-mig-mig, men at give det til nogle andre, og det er en kæmpe gave.
GAFFA: Mange stjerner slukkes, når X Factor slutter. Hvad vil du gøre ved den frustration?
- Jeg har arbejdet i fritidsklub i mange år, da jeg var yngre, og jeg vil sige, at så længe du giver alt, hvad du har, samt har dig selv i det og har noget på hjerte, kan det aldrig gå galt. Man må have nogle ambitioner, man fører ud og give, hvad man har. Og så må man tage det derfra.
GAFFA: Hvad kan du bedst tænke dig? At arbejde med solister, grupper eller andre?
- Først tænkte jeg, at det kunne være sjovt med grupper, fordi der er sindssygt fede sange, som grupper kan gøre geniale. Men også med mange mennesker man skal holde styr på og få til at passe sammen. Men på den anden side, om du er ældre, yngre, pige eller dreng er ligegyldigt for mig, så længe du bare melder dig og tager det seriøst og er åben for, at alt kan ske. Jeg har også tænkt mig at være åben og fremelske det individuelle i hver artist, der kommer ind. Jeg synes, jeg har god forstand på at give folk de redskaber, der skal til, hvis de har behov for det.
GAFFA: Skal du så ind og skændes en masse med Thomas?
- Jeg går ikke ud fra, at man skal skændes (griner). Også selv om det bliver hedt, for man kæmper for det og vil også gerne vinde, men sker der noget, er det også et tv-show, og der er ingen, der tager skade af lidt heat. Og jeg kan godt lide Remee og Blachman. De må godt komme an! Jeg er ikke bange for noget.
Blachman og gejsten
GAFFA: Thomas Blachman, så mange programmer senere. Hvordan holder du gejsten oppe?
- Det er ikke det, der er problemet. Jeg er sådan indrettet, at hver ny dag er rimeligt ny og jeg er rimeligt ny overfor mig selv og jeg reagerer rimeligt spontant overfor, hvad der sker i mit liv og har ikke nogen store ambitioner om at lære mig selv at kende på rekordtid.
- Det vil sige, at jeg afklæder min egen person stille og roligt, så der også kan være noget tilbage, når jeg bliver ældre. Så det, jeg kan mærke og grunden til, at jeg overhovedet siger ja, er, at der stadig er noget friktion mellem et talentprogram og det, jeg tror på og kan mærke er rigtigt, og der er stadig nogle gnidninger, og det er den elektricitet, som gør, at det bliver levende fjernsyn og med underholdningselementer og godt nok til at være på fredag aftens DR1. Og hvis jeg går ud, kommer der en anden ind, og hvad nu hvis den anden var en medløber, der bare gør det til et almindeligt talentprogram?
- Så jeg bilder mig stadig ind, at jeg kan se de her unge mennesker, der kommer ind og viser, hvad de kan, eller hvad de ikke kan. Og på baggrund af det, kan man perspektivere det, snakke med dem, bruge dem som eksempler til at tale til dem i stuerne om hvad som helst. I ambitionen om, at de et eller andet sted også sidder og mærker et eller andet, og måske får noget mod på at gøre det, de i virkeligheden har lyst til, i stedet for det, som deres forældre synes, de skal gøre.
- Eller omvendt: at forældrene siger, at "nu bliver jeg sgu nødt til at gøre noget ved det, jeg har drømt om hele mit liv" og får lidt mere retningsbestemmelse i forhold til at være tålmodige med hinanden og modige på hinandens vegne.
- Så det er en form for menneskesynsbudskab, som jeg tror på at jeg kan formidle, og det er jo evigt aktuelt.
Remee og kaldet
- For mig er det nok meget forankret i virkeligheden, at jeg altid godt har kunnet lide at finde talenter og få dem til at gro. Og sidste år, da vi fandt Emilie (Esther. Red.) var det måske lidt svaret på, hvorfor jeg skulle gøre det igen. At der findes noget derude, som er så råt et talent, som ikke ville være blevet opdaget, hvis det ikke var for det her apparat. Og det er det, jeg synes, at det kan, når det er allerbedst. Ud over underholdningen, de gode historier og menneskefortællingerne, synes jeg, at i kernen er der i at finde et nyt talent, som kan noget helt exceptionelt og give dem chancen. Det er det, der berettiger det for mig.
- I forretning er det sådan, at jeg elsker at lave nye projekter og få dem til at gro. Vi har lige nu L.I.G.A., Gabrielas, Bo Evers og Jaleesa Johnson, og alle vores artister på RE:A:CH (pladeselskab ejet af Remee og Chief 1. Red.) er kunstnere, vi har fået til at ske på en eller anden måde. Nogle vi selv sætter sammen og nogle vi selv hjælper af sted ved at pushe på noget af det, de har gang i i forvejen, nogle vi skriver sangene til, nogle vi opfinder navnet til og så videre.
- Det at arbejde med at få et talent frem i lyset er et kald for mig. Og det her – X Factor er bare det ultimative vehicle at gøre det med. Det ultimative apparat, der er opfundet med det her tv-format.
GAFFA: Hvad med Remee på plade?
- Jeg laver musik hele tiden. Det ender bare altid med, at det er andre, der synger det. Det hænger sammen med, at jeg ikke selv føler mig gearet til at give mig i kast med at være artist i den forstand. Men derfor kan man godt elske at skabe musik alligevel på alle mulige forskellige måder, og jeg har været privilegeret i at kunne gøre det i alle de genrer, jeg godt har kunnet lide.