Nyhed

Trentemøller til homofober: fuck af!

Budskabet blev mejslet fast på Trentemøllers Facebook-side under weekendens Pride i København

Det er ikke alle kunstnere, der ulejliger sig med at tage tyren ved hornene, når deres fans ikke opfører sig ordentligt i det offentlige rum. Men under lørdagens Copenhagen Pride lavede Anders Trentemøller en rigtig "Kurt Cobain".

At this point I have a request for my fans. If any of you in any way hate homosexuals, people of different color, or...

Posted by Trentemøller on Sunday, 16 August 2015

Sådan skrev han søndag aften efter at have modtaget adskillige homofobiske kommentarer på sin Facebook-opdatering, der ønskede alle en god Copenhagen Pride. Beskeden er tydeligt inspireret af det kendte citat fra Kurt Cobain, hvor han på næsten ordret samme vis beder homofober om at holde sig væk.


Stemningen i tråden blev hurtigt ophedet, og debattens største bidragyder var Anders Trentemøller selv. Trentemøller var ikke bleg for at gå i kødet på sine kritikere, der angiveligt ikke mente, at en hilsen af den karakter hørte hjemme på kunstnerens Facebook-side. 

Til dem, især én, var Trentemøllers budskab klart: 

"Bruce Clifford, jeg er ikke bare en fucking DJ, og jeg spiller ikke for dig. Jeg laver musik, og hvis du køber det, fint, og hvis ikke... jeg er ligeglad, mister. Så fuck af med dine dumme, hadefulde kommentarer. Jeg vil ikke se dig her på min Facebook-side igen, der er ingen, der skal skrive homofobisk lort her! Forstået, taber?"


Se hele debatten på Trentemøllers Facebook-side. 

ANNONCE