Nyhed

De mest streamede The Beatles-sange indtil nu

Efter kun 12 timer var The Beatles-sange allerede blevet streamet 413.000 gange på Spotify

Julen kom tidligt for Beatles-fans over hele verden i år, da det blev klart, at hele det legendariske bands katalog ville blive gjort tilgængeligt via en række streamingtjenester. NME har fundet ud af, hvilke Beatles-sange, der er blevet lyttet mest til de første 12 timer. på Spotify Se det her forneden.

Beatles-fans kan nu streame The Beatles' 13 studiealbum og to opsamlingsalbum på Apple Music, Spotify, Google Play, Amazon Prime, Slacker, Tidal, Groove, Rhapsody og Deezer. I mange år var The Beatles-kataloget ellers kun tilgængelig på cd i udgaver, som mange mente havde for dårlig lyd. Alle bandets album blev genudgivet i remasterede udgaver i 2009 og samlet i to bokse, som indeholdt stereo- og mono-udgaver af sangene. Tre år senere blev disse bokse også udgive på vinyl (du kan læse GAFFAs anmeldelser her), og nu igen tre år senere er det lyttere, der foretrækker streamingtjenesterne, der er blevet tilgodeset.

Og der er blevet lyttet godt og grundigt igennem. Mindre end 12 timer efter, at The Beatles havde gjort deres indtog på Spotify, var deres sange blevet streamet over 413.000 gange.


Der er mange sange at vælge imellem, og ifølge NME er det disse sange, som er blevet lyttet mest til via streamingtjenesten:

1. Let It Be
2. Here Comes The Sun
3. Hey Jude
4. Twist and Shout
5. Come Together

 


ANNONCE