Nyhed

Florence And The Machine spiller The Beatles og EODM i Paris

Florence Welch hyldede kærligheden i Paris med en klassiker og EODMs 'Play It Forward'-sang

Florence And The Machine hyldede kærligheden i Paris kort før jul og spillede et potent cover af The Beatles' "All You Need Is Love" på Le Zéntih i Paris. Eagles Of Death Metals "I Love You All The Time" fik også en tur. Det skriver NME.

Efter terrorangrebene i Paris opfordrede Eagles Of Death Metal andre kunstnere til at lave et cover af deres sang "I Love You All The Time". Overskuddet fra indspilningerne vil EODM donerer til ofrene for massakren i Le Bataclan. Kampagnen hedder "Play It Forward" og er indtil videre støttet af blandt andre Kings Of Leon, Maccabees, My Morning Jackes og Imagine Dragons.

Florence And The Machine var også at finde på årets Roskilde Festival, hvor det blev til fem stjerner fra GAFFAs musikanmelder Ole Rosenstand Svidt under overskriften: "Florence Welch lignede én, der elskede sit job, og man forstod hende godt."


Se Florence And The Machine spille både The Beatles og Eagles Of Death Metal her: 

ANNONCE