Nyhed

Legendarisk punk-klub åbner som spisested

Spillestedet genåbner som restaurant i en lufthavn i New York

Det legendariske New York-spillested CBGB genåbner som restaurant i en lufthavn i New Jersey i nær fremtid, skriver NME.

Spillestedet, der lukkede i 2006 efter en strid om husleje, havde legender såsom Ramones, Patti Smith, Television og Talking Heads på programmet, mens disse stadig var upcoming navne i midt-70'erne. CBGB blev grundlagt i december 1973 af Hilly Kristal og havde en vision om at huse country-, bluegrass og blues-artister, deraf navne CBGB.

Klubben kom dog til at lægge grobund for New Yorks punk- og new wave-scene, og da den lukkede den 17. oktober 2006, var det Patti Smith med band, der stod på scenen til det betydningsfulde spillesteds allersidste koncert. 


Nu bliver CBGB til CBGB LAB (Lounge and Bar) og vil servere amerikansk mad i et miljø, der skal lede tankerne tilbage på det velkendte spillested. CBGB LAB vil være at finde New Jerseys Newark Liberty-lufthavn, og her kan blandt andet få serveret ''Disco Fries'' og såkaldt ''Birthday Cake''. Restauranten vil blive ledet af kokken Harold Moore, der er kendt for det populære NY-etablissement Commerce.

Grundlæggeren Hilly Kristal døde i 2007, og efterfølgende blev hans familie indblandet i juridiske slagsmål over ejendommen, som designeren John Varvatos overtog i 2008. I 2013 udkom en film om klubbens historie, og de seneste par år har CBGB haft sin egen festival i New York, en festival som Jane's Addiction var headliner på tilbage i 2014.

Se Patti Smith live fra CBGB her:  

ANNONCE