Nyhed

Femstjernede Jessica Pratt til Danmark

Den amerikanske folk-singer-songwriter gæster landet til foråret

Den amerikanske folk-singer-songwriter Jessica Pratt, der i 2012 udkom med sit selvbetitlede debutalbum og i sidste uge udgav efterfølgeren "On Your Own Love Again", kommer til København og Aarhus den 28. og 30. marts på de to spillesteder Stengade og Atlas.

Pratt begyndte som 15-årig at spille guitar til gamle T. Rex-plader og allerede som 16-årig at lave sange med hjælp fra sin mors Fender guitarforstærker og en mikrofon.

Pratt blev opdaget af Tim Presley (alias White Fence), efter at Pratts kæreste havde lagt en af hendes sange på Facebook. Pratt skrev kort tid efter kontrakt med Presleys pladeselskab "Birth", kun grundlagt for at få Pratts sange ud, da han var blevet fortryllet af dem.


New York Time, Uncut Magazine og Pitchfork har været yderst kærlige over for den unge folkesangerinde ved at kåre hendes nye album "On Your Own Love Again" til et af forårets mest imødesete. Bladene har sammenlignet Pratt med nogle af de mest elskede kvindelige artister, blandt andre Joan Baez og Vashti Bunyan. Pratts skaber et intimt rum tilegnet til hendes æteriske vokaler, fingerspillende guitar, ord og lytteren. Pratts sange er blide, men vægtige, gjort af finessefyldt fingerspil, afstemt som Joanna Newsoms harpespil, mens vokalen sender tankerne mod koryfæer som Sandy Denny og en ung Joni Mitchell. 

GAFFAs anmelder Pelle Sonne Lohmann er også begejstret og har tildelt abummet "On Your Own Love Again" fem stjerner under overskriften "Tidløs folk-sanger/sangskrivning med magisk stemme på toppen". Læs anmeldelsen her.

Find billetter via GAFFA Live og spillestedernes hjemmesider.


Varm op med "Back, Baby":

ANNONCE