Nyhed

Guide: Her er weekendens bedste fester

12 timers boogiefest, techno fra Berlin eller dansk industrial i en gammel stationsbygning? Find vej til weekendens livligste dansegulve her.

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!

12 timers boogiefest
Den boogie- og discoglade Jolene-klub Fyraftensboogie fejrer 6 års fødselsdag med en 12 timers fest, der starter kl. 17 med gratis fyraftensøl og hygge ved langborde til langsommere tracks. Fra kl. 22 bliver der fyret op for tempoet, og der forventes massiv kø og maksimal hygge. Arrangørerne lover (selvfølgelig) både ekstra bundkasser OG oppyntning a la prom night i 90210 samt servering af dansepunch og en lille snack ud på natten.

Hvad: Fyraftensboogie fylder 6
Hvor: Jolene, Flæsketrovet 81-85, Kbh. V.
Hvornår: 6. februar fra kl 17 til 05
Hvordan: Facebook-link


Sand techno
Der er kvali-techno på Boxen lørdag, hvor amerikanske Function (også kendt fra Sandwell District) og tyske Norman Nodge skruer op for Berghainstemningen på mainfloor. I den røde kælder sørger Apeiron Crew for mere techno, mens Johnny Fredsgaard og Curse fra Tweak FM passer pladespillerne på White Box.

Hvad: Ostgut Ton Nacht med Function og Norman Nodge
Hvor: Culture Box, Kronprinsessegade 54a, Kbh. K.
Hvornår: Lørdag fra 23
Hvordan: Facebook-link



Industrial og synthpop i den gamle stationsbygning

Det danske industrial/EBM-band Neotek og det danske synthpopband Fake the Envy giver koncert i den gamle stationsbygning Lygten lørdag aften, hvor Club Braincorp og Stahlwerk holder fest med DJ Brain og DJ Orlando bag pulten både før og efter. Masser af industrial, EBM, fremtidspop, synths og sort tøj, masser af New Order, And One, Chrom, Harmjoy og VNV Nation. 50 kr. i døren. Kun kontanter eller MobilePay.

Hvad: Club Braincorp og Stahlwerk præsenterer Neotek og Fake the Envy
Hvor: Lygten Station, Lygten 2, Kbh. NV
Hvornår: Lørdag 7. februar kl. 21 til 03
Hvordan: Facebooklink


Mere stemning fra Berlin
På KB18 danses der som altid til den lyse morgen and beyond, denne lørdag i Katermukke-stilen til tyske Rey & Kjavik, suppleret af One Man Orchestra, Umloud og Pras. 80 kr. i døren.

Hvad: Tanzen Bitte præsenterer Rey & Kjavik
Hvor: KB18, Kødboderne 18, Kbh. V.
Hvornår: Lørdag kl. 23.55 til 09
Hvordan: Facebooklink



Den virale dobbeltregnbue
Aarhusklubben Double Rainbow er muligvis opkaldt efter den YouTube-video med en meget, meget, meget begejstret mand, der filmer dette kuløte naturens mirakel fra sit hus og nærmest er ved at gå så meget ud af sit gode skind af begejstring, at videoen gik viralt. Well: Der må være nogle mennesker med elektroniske musikpræferencer i Aarhus, der har det sådan med Double Rainbow, for nogle gange virker det seriøst som om det (og Godsbanen som helhed) er det eneste sted, der sker noget – og det i Danmarks næststørste by. Denne fredag: Deep- og tech-house fra Mein Ego og house/techno fra Lattice (soundcloud her). Hop ind på Facebooksiden for et særligt tilbud, for de vil gerne have, at du deler...

Hvad: Fredag på Double Rainbow
Hvor: Double Rainbow, Skovgaardsgade 3, Aarhus C.
Hvornår: Fredag 6. februar
Hvordan: Facebook-link


Mere Bob Marley
Havde Bob Marley stadig været i live, ville han have fejret 70-års-fødselsdag i disse dage, og det bliver solidt markeret. Sidste uge blev der holdt Bob Marley-fest i Pumpehuset, og denne weekend sker det på Loppen. Denne gang med en oldskool reggae night med med Sky Juice Sound - Jassica, Ida Ambrose, Jah Bobby plus flere. Det koster 60 i døren.

Hvad: Old School reggae Night #3: Tribute to Bob Marley 70
Hvor: Loppen, Bådsmandsstræde 43, Kbh. K.
Hvornår: Fredag fra kl. 21
Hvordan: Facebooklink

ANNONCE