Nyhed

James Brown bliver hyldet af stjerner i København

Der vil være musikalske fortolkninger, soulfood og release på filmen Get On Up

Nu kan du være med til at hylde soullegenden James Brown til et stort arrangement på Docken den 2. maj i år. Du skal kun opfylde tre, beskedne kriterier: du elsker soulmusik, du elsker at danse og du elsker James Brown. Den afdøde sanger, der ville være fyldt 82 i år, fejres med musikalske fortolkninger af hans numre og en releasefest på filmen om hans liv med den passende titel "Get On Up".

Filmen er blevet produceret sammen med Mick Jagger, og du får mulighed for at se den gratis på storskærm. Derefter byder menuen på James Browns yndlingsretter, som selvsagt består af soulfood. Resten af aftenen er præget af musikalsk hyldest, når både danske og amerikanske musikere fortolker hitsingler som "Sexmachine", "Papa's Got A Brand New Bag" og "It's A Man's World". 

De bliver leveret af følgende kunstnere: Kid Creole (Kid Creole & The Coconuts), Debbie Sledge (Sister Sledge), Bobo Moreno, Claes Antonsen, Niels Lan Doky, James Sampson, Rudee Richards og Al Agami med "Papa's Got A Brand New Bag". De vil blive akkompagneret af James Browns originale trommeslager, amerikanske Erik Hargrove og George "Spike" Nealy II, der var hans faste percussionist gennem flere årtier. 


Herunder kan du se aftenens fulde program:

Kl.16.30: Dørene åbnes

17.00: Første filmvisning af "Get On Up" Igen kl: 19.30. (Film varer 139 min.) Bestilles samtidig med koncertbilletten. Gratis mod gebyr på 10 kr.


19.00: Dørene åbnes for folk med Soul Food-buffet-billet. (Tilkøb)og folk med billet til filmvisning kl. 19.30

19.30: Soul Food-buffet serveres.

21.00: Dj Master Fatman spiller James Brown sange i store hal

21.00: Soul Food-dessert: Æbletærte med ingefærcreme, Traditionel tærte med søde kartofler, Brownie med skovbær og vanilieis, kaffe og te er inkl.


21.30: Dørene åbnes for gæster med Koncert & Afterparty-billet.

22.00: Velkommen & V.I.P talk på scenen

22.30: Tributekoncert med line up af international og danske artister.


00:00: Fødseldagssang for James Brown samt surprise

00:30 - 03.00: Afterparty med dj Master Fatman m.fl.

Du kan allerde nu sikre dig billetter her. Og hvis du endnu ikke er overbevist, kan denne video måske gøre udslaget:

Se også en trailer til "Get On Up":

ANNONCE