Bobbi Kristina Brown kæmper fortsat for sit liv
I lørdags, den 31. januar, blev den 21-årige Bobbi Kristina Brown, datter af afdøde Whitney Houston, fundet bevidstløs i et badekar i sit hjem i Atlanta. Hun blev øjeblikkeligt kørt til et hospital i Roswell, Georgia, men er nu blevet flyttet til Emory University Hospital i Atlanta, hvor hun er placeret i kunstig koma.
Bobbi Kristina Browns tilstand er stadig meget kritisk. Et nært familiemedlem fortæller, at Bobbi Kristina blinkede et par gange med øjnene i mandags, men lægerne mener ikke, at familien skal lægge for meget i det, skriver NME.
Familien har tidligere udtalt, at de ønsker at være private i sagen og beder om ro, så de kan give Bobbi Kristina den støtte, hun har brug for lige nu.