Pligten Kalder – Vanvidsprojekt fra Vesterbro

Johan Olsen og Torben Steno dannede for otte år siden Pligten Kalder, og efterfølgende kom Peter Jessen med på saxofon og klarinet. Sidste forår udgav bandet deres første langspiller, og GAFFA har fået en snak med d'herrer om sangene og inspirationen.

Vil I betegne Pligten Kalder som et sideprojekt?

Torben: - Udtrykket sideprojekt er mærkeligt. Dem har jeg ikke så mange af. Pligten Kalder startede som en joke.

Johan: - Det føles ikke som et sideprojekt. Heller ikke for mig. Det er klart, at havde jeg ikke haft Magtens Korridorer, spillede vi nok nogle flere koncerter.

Peter: - Vi laver det for sjov, men tager det dybt alvorligt.

Johan: - Det synes jeg er en fin sammenfatning

Hvordan har I udviklet jer fra starten og så til nu?

Johan: - Vi tør udforske musikken lidt mere end før. Torben har for eksempel lige skrevet en ny sang, som hedder "Toves Galleri", og den skiller sig ud i forhold til det, vi har lavet før. Det hele startede kun med Torben og jeg. Han skulle spille, og så sagde jeg digte henover, men det blev ret hurtigt kedeligt.

Hvad var det for digte? Nogle af dem, som er med nu?

Johan: - Ja, to af dem. Vi fandt ud af, at det var sjovere at lave noget melodi til. Jeg tror, vi gjorde det, fordi vi hyggede os med hinanden. For mig er det fantastisk at være med til at lave noget, som er så radikalt anderledes, end noget jeg nogensinde kunne finde på at gå i gang med alene. Jeg skal angribe tingene på en helt anden måde. Ikke kun hvordan jeg synger, men også min tankegang i forhold til at skrive en sang. Det er sindssygt inspirerende.

Hvornår startede Pligten Kalder?

Torben: - Det er faktisk ret gammelt efterhånden. Vi spillede vores første koncert i Huset i Magstræde i 2007, og lige omkring den tid havde vi lavet nogle dårligt spillede og dårligt indspillede demoer, og på det tidspunkt var jeg i gang med at lave noget helt andet med Thomas Blachman. Han hørte vores indspilninger og producerede herefter vores første udgivelse samme år.

Hvordan kan det så være, at der skulle gå så mange år, før I udsendte jeres fuldlængde debut?

Torben: - Fordi vi har forpligtelser i forhold til velfærdstaten. Hvis vi bare ville nasse på systemet, kunne vi bare have sagt, at vi skulle have lave en ny plade, for vi er kreative. Så kunne vi have brugt halvdelen af dagen på at søge støtte til den og den anden halvdel i jobtræning. Men sådan er vi ikke - så vi har holdt hjulene i gang.

Johan: - Det er 80% procent af det. De sidste 20% består i, at når Torben og jeg mødes, går der tit bajere i den. Det er en kombination af de to ting.

Torben: - Hvis man tager det helt alvorligt, har det aldrig måttet være en belastning eller forpligtelse for os at skulle lave en plade. Men vi talte meget om det, og så besluttede vi os til at gøre det.

Peter: - Der manglede også en del sange, for at det kunne udgøre et album, men de kom så dryssende hen ad vejen.

Johan: - Vi er ret produktive, når vi endelig sætter os ned og kører på.

Hvordan skriver I sangene?

Johan: - Det er meget forskelligt, men Torben skriver det meste.

Albummet udkom sidste efterår. Hvornår besluttede I jer for, at nu skulle det være?

Torben: - Det gjorde vi også sidste efterår, men tilløbet var langt. Vi havde mødtes og lavet lidt på nogle sange, men havde ikke så meget færdigt. Albummet er et sindssygt dyrt visitkort, men en nødvendighed, hvis vi skal have nogle jobs. Til vores første koncert havde vi kun syv numre med, og den varede alligevel over to timer. Vi talte over dobbelt så meget, som vi spillede.

Er albummet blevet som ønsket?

Torben: - Jeg havde faktisk ikke forventet, at det blev så vellykket, som det gjorde.

Peter: - Det er jeg helt enig i.

En af sangene på albummet hedder "Boffeladen" og er skrevet til en fælles ven. Fortæl lidt om ham…

Torben: - Den er skrevet til bartenderen Per "Bof" Hansen, som stod bag baren på Märkbar, hvor Johan og jeg mødte hinanden. "Bof" var simpelthen et fænomen. Ikke bare på Märkbar, men på hele Vesterbro. Hvis du vil have en god illustration af det, så spillede vi til Nørrebro Late Night, og hende der var iscenesætter af det, kendte også "Bof". Da hun så hørte, at vi spillede en sang om ham, knaldede hun nogle billeder op af ham i et enormt format bag os – og han var jo kæmpe stor i forvejen. Det var helt fantastisk og meget tydeligt, at hun kendte ham.

Han var en god ven - er han også en inspiration?

Johan: - Ja, helt klart. Jeg var ude ved hans grav i lørdags, og jeg har også skrevet en sang til ham, der hedder "Sidste Omgang" (Magtens Korridorer, red.).

Torben: - "Boffeladen" skrev jeg i mit hus langt oppe i Sverige. Jeg fik en sms, hvor der stod, at "Bof" var død. Da jeg fik det at vide, kom der sgu linjer. Teksten blev lavet på en nat lige efter, at han var død. "Bof" nåede lige at blive 40 år. Aldrig har en mand så konsekvent valgt at være så meget for andre og så lidt for sig selv. Han kunne rumme alle mennesker.

Det sidste nummer på albummet er på kinesisk. Hvorfor det?

Torben: - Den tager jeg på min kappe. Jeg er jo en desperat ældre mand uden pensionsordning, og det ville da være dybt åndssvagt at prøve på engelsk. Det er jo ligesom gjort. Sangen ("Tre Ældre Kvinder På En Tom Bøssebar i November", red.). lå på Dansktoppen i flere uger, men den gik ikke i Kina. Selv ældre mænd må vel have lov at drømme…

Pligten Kalder kan opleves i levende live den 10. april 2015 på Toldkammeret i Helsingør.

Se Pligten Kalder med "Tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november":