Nye bevismaterialer har ført til en omfattende efterforskning af Whitney Houstons svigersøn
Politiet i Georgia efterforsker nu, hvorvidt Bobbi Kristina Browns mand, Nick Gordon var involveret i episoden, der har resulteret i, at den afdøde sangerinde Whitney Houstons datter i øjeblikket ligger i kunstig koma. Det skyldes, at politiet har fundet skader på hendes ansigt og mund. De nyeste politirapporter peger på, at der florerede en del jalousi imellem det unge par. Kilder har fortalt TMZ, at der har været voldelige episoder mellem parret, hvilket har ledt politiet til en undersøgelse af et skænderi, der formodes at have fundet sted mere end en time før Brown blev fundet i et badekar.
Max Lomas, parrets ven, der fandt Brown i badekarret, udtaler derudover, at Gordon angiveligt skulle have ryddet op i hjemmet og fjernet blodpletter, før han ringede til politiet. Siden da har Atlantas WSB-TV hævdet, at politiet, ud over Browns skader på mund og ansigt, også undersøger hvad, der formodentlig er stoffer, fundet i hendes hjem i Roswell.
Politiets talskvinde Lisa Holland har beskrevet, hvordan Browns mand genoplivede sin kone, efter han opdagede hende. "De ringede til alarmcentralen og udøvede førstehjælp, indtil politiet ankom. Vi overtog de livsreddende foranstaltninger, indtil ambulancen ankom. Inddrag venligst hende og hendes familie i jeres tanker og bønner," udtalte hun.
Whitney Houston blev fundet død i et badekar den 11. februar i 2012. Hendes død var forårsaget af utilsigtet drukning, en hjertesygdom og kokain.