Nyhed

Ringo Starr på vej med album

Beatles-legenden er undervejs med sit 18. studiealbum med en række gæstestjerner

Beatles-legenden Ringo Starr udkommer den 31. marts med sit 18. studiealbum, "Postcards From Paradise", som vil byde på kunstnere som Joe Walsh, Peter Frampton, Richard Marx og mange flere. Starr udtaler selv: "Hvis du er i byen og kommer forbi, så er du med på pladen."

Starrs nye plade vil udkomme få uger, før han indtræder i The Rock and Roll Hall Of Fame, hvilket han gør den 13. april for sit lange og trofaste bidrag til musikhistorien.

Starrs nye plade vil inkludere 11 selvskrevne sange. En af dem er "Island in the Sun", som er den første sang, han har skrevet med sit All-Starr Band – Steven Lukather, Todd Rundgren, Gregg Rolie, Richard Page, Warren Ham og Gregg Bissonette.


Da Rolling Stone spurgte Starr om, hvad indtrædelsen betyder for ham, svarede han: "Det betyder anderkendelse". Starr var også glad for at slutte sig til sine tidligere bandkolleger. "Endelig er vi alle medlemmer af Rock And Roll Hall Of Fame, selvom vi var det største popband i landet," udtaler Starr.

Starr fortalte også, at han ikke ville optræde til indtrædelsen, medmindre Paul McCartney spontant inviterede ham op på scenen. "Hvis han samler et band I'll do, With a little help from my friends", grinede Ringo Starr. Han er vist stadig "den sjove Beatle".

ANNONCE