Nyhed

Til Valentinsdag: Hør 10 smukke danske kærlighedssange

Vi er i det romantiske hjørne i dagens anledning

Valentinsdag er over os, og ud over blafrende stearinlys, rosenblade og hjerteformet chokolade kræver dagen et helt særlig soundtrack. Vi har fundet de 10 bedste dansksprogede kærlighedssange til lejligheden.

1. Steppeulvene - Itsi Bitsi (1967)

Eik Skaløe står bag en af dansk musikhistories mest udsyrede, tjaldbefængte kærlighedsballader. "Lad mig sejle i dine øjnes oceaner/Lad mig plukke af din øs bananer/Aberne plukker sig/Bølgerne klukker dig/Og jeg elsker dig langt højere end du aner". 

2. Gasolin' - Kvinde Min (1975)


Denne indfølte kærlighedsklassiker er kommet ind med modermælken hos de fleste danskere. Nu kan den skylles ned med lidt rødvin til denne særligt romantiske aften. 

3. Shit & Chanel - Smuk Og Dejlig (1976)


Det kan somme tider også være direkte farligt at være smuk og dejlig – pas på, at ilden i din partner ikke forbrænder jer begge til lyden af Anne Linnets insisterende stemme. 

4. TV-2 - Bag Duggede Ruder (1983)


Det garvede dansksprogede orkester giver selvfølgelig også deres besyv med, når det kommer til kærligheden og kvinden som sådan. 

5. News - Du er (1986)


Det er nok ikke sjældent, at denne musikalske kærlighedserklæring bliver spillet til bryllupper omkring i landet. Se, det er kærlighed.

6. Lars H.U.G. - Elsker Dig For Evigt (1987)


Natten har øjne på denne 80'er-rungende ballade. Udforsk, hvad hjertet gemmer på til en af Danmarks mest karakteristiske stemmer.

7. Thomas Helmig, Søs Fenger, Sanne Salomonsen og Anne Linnet - Den jeg elsker, elsker jeg (1988)


Nogle gange kan det være nødvendigt at skære budskabet ud i pap og krydre det med lidt dobbeltkonfekt. Søs Fenger, Thomas Helmig, Sanne Salomonsen og Anne Linnet er flækket i brede smil fra øre til øre i denne optimistiske popsang. 

8. Love Shop - Love Goes On Forever (1997)


Gå på rov i kærlighedsbutikken til de drømmende toner fra Love Shop, der bedyrer, at kærligheden varer evigt.

9. Peter Frödin og Jimmy Jørgensen - Vent på mig (2001)


Når du bliver træt af at svømme i øjen-oceaner, føler dig lidt forbrændt af kærlighedens ild eller vil undslippe nattens øjne, kan du tilsætte romantikken et par letfjedrende trin til denne landeplage fra 2001.

10. Marie Key - Uden Forsvar (2012)


"Hvis ikke os/Hvem skulle så ku'?" spørger Marie Key og mejsler kærligheden i sten på dette finurlige hit fra 2012.

ANNONCE