Tivoli serverer en blandet godtepose med blandt andre Snoop Dogg og Spids Nøgenhat
Tivoli har netop offentliggjort et program til Fredagsrock 2015 spækket med store navne som Jessie J og Snoop Dogg (billedet) og på den danske musikscene Marie Key, Tina Dickow og De Eneste To.
Men også mindre kommercielle navne som skotske Belle & Sebastian har fået plads på plakaten. Den 1. maj kan man desuden opleve det danske syrerockband Spids Nøgenhat.
De første navne til den to dage lange Offspring Festival er også kommet frem. Det unge dancehall-navn Cisilia, rapperen Kesi og københavnersouldrengen Patrick Dorgan kommer blandt andre til at spille på festivalen med upcoming nationale og internationale navne. Ifølge programchef Rune Erbs Ledet kommer festivalen ligesom sidste år til at foregå over to dage den 4. og 5. september.
Se hele programmet her:
10.04 Outlandish + Ukendt Kunstner
17.04 Love Shop
24.04 Shaka Loveless
01.05 Spids Nøgenhat
08.05 Rasmus Walter + Stine Bramsen
15.05 De Eneste To
22.05 Julias Moon + Scarlet Pleasure
29.05 Gnags
05.06 Joey Moe
12.06 Marie Key
19.06 Jessie J (UK)
26.06 TV-2
03.07 Jamie Cullum (UK) & Tivolis Big Band
10.07 Mads Langer
17.07 TopGunn + Barbara Moleko
24.07 Snoop Dogg (US)
31.07 Belle & Sebastian (SCO)
07.08 D-A-D
14.08 Kato
21.08 Tina Dickow
28.08 Lars H.U.G. + Panamah
04.09 Cisilia + Kesi + Patrick Dorgan m.fl. (Offspring Festival)
11.09 Quadron
18.09 Suspekt
Som sædvanlig er der gratis adgang, når entréen til Tivoli er betalt.
Se en morsom quiz, hvor tre af årets optrædende, Rasmus Walter, Joey Moe og Jesper Binzer fra D-A-D bliver udspurgt om deres viden om Fredagsrock – for eksempel hvor meget øl, der bliver drukket på en aften, og hvor mange følgere Joey Moe har på Facebook.