GAFFA har talt med guitarlegenden James Burton i anledning af Elvis Presleys 80 års fødselsdag
"Han var bare en fantastisk fyr at være sammen med...og vi, hvert enkelt medlem af bandet, var som familie for ham." Ordene kommer fra den 75-årige, legendariske sessionsguitarist James Burton. Og de handler om Elvis Presley, som ville være fyldt 80 forleden - og som Burton flankerede fra '69 og frem til kongens død, som guitarist i Presleys navnkundige backingruppe TCB Band.
– For Burton var hverken i Memphis, Nashville eller andre oplagte lokaliteter på mærkedagen, men derimod i Randers, hvor hele det gamle hold var samlet for at fejre deres gamle arbejdsgiver med en udsolgt hyldestkoncert. Og i den runde dags sidste minutter benyttede GAFFA anledningen til et lyninterview med Telecasterens mester.
Den store australske sangskriver og Elvis-fan Nick Cave pointerede engang overfor mig, at Elvis faktisk bare blev bedre og bedre i årene frem mod sin død - nærmest proportionelt med det, som er nærliggende at betragte som hans rent menneskelige forfald. Giver den observation mening for dig?
– Han blev jo træt af at lave film og afstod fra det i ni år....han ville tilbage til at optræde, spille live for sit publikum. Han elskede at være på scenen, være tæt på sine fans. Og det er rigtigt: Han blev bedre. Jeg tror, at alder spillede en rolle i den sammenhæng, selvom han kun var 42, da han døde....
"Moody Blue" (Presleys sidste studiealbum, fra '77, red.) taler jo for sig selv....men hvordan oplevede du Elvis i de sidste år frem mod hans død?
Well, han var stærk helt frem til sin død.....den kom som en overraskelse for mig; jeg havde ikke set det komme. Jeg var meget chokeret.
Fra hjertet
Blot en enkelt ikke-Elvis-relateret spørgsmål. Jeg har altid gerne ville spørge dig om dine sessions med Gram Parsons.....kan du huske de indspilninger og dit indtryk af manden?
– Ja! Gram spillede på Byrds-pladen ("Sweetheart of the Rodeo" fra '68, red.), det var i den forbindelse, jeg mødte ham. Gram havde altid ønsket at blive countrysanger, så han ringede til mig og bad mig sidde ind med ham ved et job på The Palomino Club i North Hollywood, Californien. Så vi tog afsted og havde det rigtig sjovt, og da han siden fik en pladekontrakt, ringede han til mig og sagde "Jeg har fået en aftale med Warner Brothers - få fat i bandet og lad os komme igang med at lave det!" Og den var interessant, hans musik - meget, meget country-sjælfuld....
Men det må alligevel have været en anden type musikere, end dem du plejede at omgive dig med?
– Ikke rigtigt, for det var jo Glen D. (Hardin, red.) og andre folk, jeg plejede at arbejde sammen med. Vi var et lille hold, som var i stand til at gå fra den ene kunstner til den anden.....at lave den dér overgang, meget let. Og gøre det fra hjertet.
Ok, bare et sidste spørgsmål....har du nogle særlige minder, øjeblikke fra tiden med Elvis, som du skatter særligt højt?
– Ikke som sådan...det virkelig bemærkelsesværdige var, at vi var som hans familie. Han behandlede os hjerteligt og var bare en fantastisk fyr at hænge ud med...hans energi, kærlighed og den dér kæmpe karisma på scenen. Hvad kan jeg sige, han var bare en fantastisk sanger....en natural born singer.
James Burton er født i Louisiana i august '39 og samlede guitaren op allerede i barndommen. Han er blevet kaldt "Master of the Telecaster," og har gennem den lange karriere bidraget markant til album med blandt andre Townes van Zandt, Gram Parsons og Emmylou Harris, i hvis legendariske The Hot Band han indgik som en central figur i anden del af halvfjerdserne. Han afslog en tjans som guitarist ved Elvis Presleys i dag legendariske tv-special i '68; da The King henvendte sig igen året efter slog Burton imidlertid til og fungerede som Presleys musikalske højrehånd frem til dennes tidlige død i 1977.
