Nyhed

Halvnøgne damer ryster røv i ny video fra Weeknd

Musikvideoen til første single fra den kommende Fifty Shades of Grey-film er lige så dampende erotisk som bestselleren af samme navn

Den netop udgivne musikvideo fra soundtracket til den kommende "Fifty Shades of Grey"-film lægger den erotiske linje klar fra start. For at bruge en lettere forslidt Nik & Jay-frase: Damn, det er hot. I løbet af det døgn, videoen har været tilgængelig på YouTube, er den da også allerede blevet set af, i skrivende stund, over 1,7 millioner mennesker.

Musikvideoen er lavet over soundtrackets første single "Earned It (Fifty Shades of Grey)" af altid lumre The Weeknd. I videoen bevæger syv mere end letpåklædte damer sig rundt på en scene i en sensuel dans foran Weeknd-sangeren Abel Tesfaye. Rækken af kvinder bærer alle pisk og et outfit, der kun dækker det allermest essentielle. S/M-referencerne fortsætter med en bondage-babe i hudfarvet undertøj, der hænger ned fra loftet som en reb-indbunden hamburgerryg.

"Fifty Shades of Grey" er den kommende film til det globale bestseller-bogfænomen "Fifty Shades". Den erotiske triologi er blevet oversat til 51 sprog og har solgt mere end 100 millioner eksemplarer på verdensplan – hvilket gør det til en af de største og hurtigst sælgende bogserier nogensinde. At den så har fået elendige anmeldelser mange steder, er en helt anden sag.


Andre stjerner, der bidrager til filmens soundtrack, tæller store navne som Beyoncé, The Rolling Stones og Ellie Goulding.

Soundtracket udkommer den 9. februar, og filmen har premiere den 12. februar.

Se tracklisten til soundtracket her:


1. I Put A Spell On You (Fifty Shades of Grey) - Annie Lennox

2. Undiscovered - Laura Welsh

3. Earned It (Fifty Shades of Grey) - The Weeknd


4. Meet Me in the Middle - Jessie Ware

5. Love Me Like You Do- Ellie Goulding

6. Haunted (Michael Diamond Remix) - Beyoncé


7. Saltet Wound - Sia

8. Beast of Burden - The Rolling Stones

9. I'm On Fire - AWOLNATION


10. Crazy In Love (2014 Remix) - Beyoncé

11. Witchcraft - Frank Sinatra

12. One Last Night - Vaults


13. Where You Belong - The Weeknd

14. I Know You - Skylar Grey

15. Ana And Christian - Danny Elfman


16. Did That Hurt?  - Danny Elfman

Se videoen til Weeknds "Earned It (Fifty Shades of Grey)" her:


ANNONCE