Nyhed

Se Clemens med paryk i ny video

Rapperen har også udskiftet joggingsættet med læderjakke og charmeklud i sin nye musikvideo

Clemens har dækket sin golde isse med en sort paryk, og udskiftet joggingsættet med læderjakke og charmeklud på sin nye musikvideo "For Teenage Til Mig". Nummeret er andet singleudspil fra hans kommende album "Klemmedrengen", der udkommer den 16. februar.

Musikvideoen udspiller sig på et halvdunkelt bilværksted, og Clemens ligner mest af alt om en ung John Travolta i en scene fra den klassiske musical "Grease". Imellem snuskede plakater af halvnøgne damer og polerede biler synger han om voksne, der forsøger at gennemleve deres tredje ungdom ved at opføre sig som teenagere.

For Clemens kræver denne samfundstendens en kritisk kommentar, akkompagneret af autotune og halvtredser-inspirererede retrorytmer, og således også: en sort paryk. 


Se videoen her:

ANNONCE