Nyhed

Avis nægtede at følge Foo Fighters' fotokrav - de sendte en tegner

Uhyrlige krav fik avisen til at droppe fotografierne

Når nu man føler sig uretfærdig behandlet, kan man gøre to ting: smække med døren eller slå opfindsomheds-maskinen til. 

En canadisk avis valgte det sidste, da de den 11. juli dækkede den lokale Foo Fighters-koncert. Det skriver The Guardian. 

Reglerne for at fotografere rock-orkestret in action er meget strikse. 

Billederne må kun bringes en enkelt gang, og derefter skal rettighederne overdrages til Foo Fighters, hvilket betyder, at fotografen ikke har råderet over sit eget arbejde. 

Den cocktail har fået Washington City Paper til at nægte at dække gruppens tyve-års jubilæumsshow, men en anden avis, Le Soleil fra Quebec i Canada greb det mere fantasifuldt an. 

De sendte en tegner i stedet for. 

Foo Fighters-kontrakten er blot den seneste sag i en række, der sætter fokus på fotografernes vilkår. 

Da orkestret Garbage, som har solgt over 17 millioner albums, for nylig bad om at bruge fotografen Pat Popes billeder gratis i en kommende bog, sagde han ganske enkelt nej. 

Se tegningerne fra Foo Fighters-koncerten her.

ANNONCE