Nyhed

Basim giver intimkoncert i Tivoli

I morgen optræder Basim under intime rammer i Tivoli. Han har sendt sine fans en videohilsen. Se den her.

I morgen  klokken 19 spiller hele Danmarks Basim intimkoncert på Harmonipavillonen. Det sker i forbindelse med koncertrækken Pop-up Torsdag, som hver torsdag overlader scenen til danske popnavne. Se videohilsen her forneden.

Morgendagens koncert bliver noget helt særligt, fordi det bliver en mulighed for at se Basim optræde kun akkompagneret af én guitar. Med andre ord kan man vist roligt kalde det en "intim-koncert."

Siden han som bare 15-årig stillede op til X Factor og charmerede alle med sin skæve vokal, har det meste af Danmark været på fornavn med Basim. Selv om han ikke vandt talentkonkurrencen, sang han sig selv lige ind i tv-seernes hjerter, og der har han ligget lunt og godt siden.


Efterfølgende har han udgivet musik i eget navn, turneret land og rige tyndt. Samtidig med at han spillede Sonny i den succesfulde musical Grease i Tivoli, fandt han tid til at deltage i Dansk Melodi Grand Prix, hvor han løb med sejren med sangen "Cliché Love Song".

Se videohilsen her:

ANNONCE