Frontmanden fra The Broken Beats har dannet nyt orkester
Frontmanden fra The Broken Beats, Kim Munk, har altid været anmeldernes darling, og han har aldrig scoret under fire stjerner i GAFFA. Hverken live eller på plade. Derimod har han ofte høstet fem af de funklende.
Nu har han dannet nyt orkester: Hverdagens Helte.
De to øvrige medlemmer i trioen er Mads Tønder, trommeslageren fra The Broken Beats og Søren Zahle, der har været guitarist hos Peter Sommer.
Sangen "Vejlefjord" er en hyldest til vin og cigaretter og de lyse sommernætter, som lige i øjeblikket er over os.
Se videoen til "Vejlefjord" her: