Stevie Wonder, Prince og GAFFA. Alle har rost den engelske sangerinde
Søndag den 15. november kommer den engelske soul-stemme Lianne La Havas til København, hvor hun giver koncert i Store Vega.
Prominente folk som Stevie Wonder, John Legend og Prince har alle været ud at rose sangerinden for sin unikke blanding af soul, folk og jazz, da hun debuterede i 2012.
GAFFA forelskede sig ligeledes i stemmen, der snuppede fem stjerner i debut-anmeldelsen af "Is Your Love Big Enough?"
Derudover var Lianne La Haves på listen over de bedste udenlandske albums, da GAFFA i 2012 gjorde årets udgivelser op.
Begrundelsen var enkel: "Hele albummet rummer lytteværdige numre, som glimrer ved at være båret af sangskrivning."
GAFFA har tidligere bragt et længere interview med sangerinden. Læs eller genlæs det her.
Lianne La Havas andet album får titlen "Blood" og udkommer den 31. juli.
Find billetter til koncerten på Vega via Billetlugen. Forsalget begynder i morgen.
Se videoen til Lianne La Havas seneste single "Unstoppable" her: