Nyhed

Store Vega afholder mini-hiphopfestival

Det københavnske spillested åbner dørene for legendariske hiphop-grupper

Store Vega byder velkommen til sin egen mini hardcore hiphopfestival torsdag den 29. oktober. På programmet står Jedi Mind Tricks, Non Phixion og Showgoons.

Jedi Mind Tricks fra Philadelphia udgav i juni deres ottende studiealbum "The Thief And The Fallen". Et album, der er produceret af gruppens originale medlem og legendariske producer, Stoupe The Enemy Of Mankind, som blev genforenet med Vinnie Paz sidste år. Dette er den første europæiske turné, som Stoupe nogensinde har deltaget i, og Jedi Mind Tricks har tilmed udviklet deres liveshow yderligere til denne gang. Ud over diverse visuals, MPC, med mere, har Vinnie og Stoupe selvfølgelig DJ Kwestion & Crypt The War Child from Outerspace med på scenen.

Da Jedi Mind Tricks gæstede Voxhall i Aarhus i 2012 - uden Stoupe - var det til en fire stjerners anmeldelse. Læs den her.


I 1995 dannede ILL BILL, Goretex og Sabac sammen med DJ Eclipse Non Phixion i Brooklyn. De er i Europa for første gang i mange år for at fejre deres 20 års jubilæum. Man må forvente, at aftenen kommer til at byde på klassiske Non Phixion-numre som "Black Helicopters", "Rock Stars", "It's Us" og "If You Got Love".


Snowgoons
er et tysk undergrunds-hiphop-produktionsteam og bevægelse, grundlagt af DJ Illegal og Der Gunner i 1999. I 2011 kom den danske rapper og producer Sicknature med i gruppen. Snowgoons har produceret albums for blandt andet M.O.P, Onyx, PMD og Reef The Lost Cauze, og har co-produceret og gæsteoptrådt på flere andre udenlandske artister. Gruppen har også udgivet flere albums i eget navn på Babygrande Records, som man efterfølgende har forladt for nu at udgive på eget label Goon Musick. Sicknature har produceret et af Vinnie Paz' største hits "End Of Days", som er inkluderet på Vinnie Paz' soloalbum "Season Of The Assassin" fra 2010, som vi med stor sandsynlighed kommer til at høre denne aften også. Live repræsenteres Snowgoons af Sicknature fra København og DJ Illegal fra Berlin.




Du kan læse mere om arrangementet her.


Billetter er i salg og kan skaffes via Billetlugen.dk

ANNONCE