GAFFA har besøgt Camp JamCamp, hvor alle er velkomne til en jamsession
GAFFAs udsendinge er draget ud på campingområdets vildmark for at opstøve de mest opfindsomme lejre. Mens nogle slår sig til tåls med skæve pavilloner og nedslidte stykker pap som erstatning for stole, har andre brugt flere uger på at forberede deres festival-hjem. Vi går hver dag på jagt efter de mest misundelsværdige camps, der forstår at indkapsle stemningen. Her følger dagens udvalgte camp:
Camp JamCamp
Da vi vandrer hvileløst rundt i vestområdet, hører vi pludselig en lyd, der adskiller sig markant fra campingområdets mange lydanlæg. Igennem halvfemser-techno og sejrsbrølene fra drukspil rundt omkring dundrer en taktfast rytme og en skrattende vokal fra toppen af en skråning. Da vi kommer tættere på, kan vi se et par unge mennesker, der energisk klimprer løs på forskellige instrumenter. Foran den lille scene sidder et henslængt publikum på træpaller og lytter opmærksomt.
Vi finder senere ud af, at lejrens styrmænd er gymnasieeleverne Anders, Mads og mystiske mr. Ananas.
- Det er vores allerførste år, så det har virkelig været spændende at se, hvordan det ville forløbe. Vores forventninger har slet ikke været så høje, som hvad det er endt ud med at blive til.
Kører der musik hele dagen?
- Vi plejer at åbne om eftermiddagen, og så kører musikken til det bliver mørkt, for vi har ikke fået lys endnu. Vi har sat os på dagtimerne i Dream City, og det er vi super stolte af.
Hvem er det, der spiller koncerter?
- Det er meget forskelligt. Det er for det meste folk, der bare kommer op og spørger, om der er nogle, der kan spille sammen med dem. Men der kommer også bands forbi og spiller. De behøver ikke at have udstyr med, for det har vi selv stået for, og noget af det har vi fået doneret. Der er selvfølgelig også folk, der selv tager instrumenter med, som for eksempel violiner.
Hvordan opstod idéen til lejren?
- Det startede med, at vi fik sindssygt meget inspiration og lyst til at spille musik, når vi gik rundt og hørte koncerter. Senere hørte vi om Dream City og tænkte, at det måtte være stedet til vores camp.
Har I haft nogle bemærkelsesværdige indslag på scenen?
- Vi havde Superman og Batman på scenen i går. De kom, fordi der var nogle, der spillede Thomas Helmig. Pludselig hoppede Superman op på scenen og snuppede mikrofonen. Vi har også haft en beatboxer og stort set alle andre musikgenrer. I går åbnede vi med folkemusik.
Vi sidder bag scenens bagbeklædning, hvor et hold friske musikere prøver kræfter med et cover af Justin Timberlake. Den mystiske mr. Ananas sidder bag trommesættet og har derfor ikke tid til at snakke med os. Biksen skal jo trods alt holdes kørende.
Er der nogle af de fremmødte musikere, som I ville spå en fremtid på Orange Scene - ud over Superman, selvfølgelig?
- Der har været nogle unge gutter, som jammede for vildt. De improviserede og havde helt vilde basgange. De havde virkelig styr på det.
Hvor meget spiller I selv på scenen?
- Vi har været deroppe flere gange, hvis nogle har manglet en musiker. Vi havde egentlig forventet, at vi selv skulle spille dagen lang, men det er slet ikke et problem at få folk til at spille.
Er der nogle I trukket ned fra scenen, fordi de simpelthen spillede for dårligt?
- Der har været et par stykker, som har været for fulde. Dem er vi blevet nødt til at tvinge ned fra scenen, men hvis du synger eller spiller dårligt, gør det ikke noget. Det skal være et sted, hvor alle kan komme uanset hvad - men vi trækker grænsen, hvis folk ikke kan holde sig selv oppe.
Hvis du trænger til at klimpre på guitarstrengene eller slå til tønderne, kan du lægge vejen forbi Camp JamCamp. Den demokratiske udgave af festivalens musikscene, hvor ingen bliver holdt udenfor - medmindre de har fået alt for meget indenbords.
Du kan se flere billeder af Camp JamCamp i GAFFAs gallerisektion her.