Nyhed

Hør ny sang fra EaggerStunn

De danske reggae-konger er tilbage på tronen

Så er der ny single fra EaggerStunn. Sangen "Lige Her." 

Det er første udspil fra Eagger (Dwayne McFarlane) og Stunn Gunn (Kristoffer Sjelberg) siden debutalbummet "Armagedion" fra 2013. 

"Lige Her" er en danse-rusker med trommer i kort snor og en lækker bas på toppen. 

"Vores udtryk er blevet mere skrapt med årene, og vi vil gerne skubbe til genrene, så man som lytter overraskes," siger Stunn Gunn. 

"For os har det altid været vigtigt, at man skal være glad for at lave musikken. Vi går ikke på kompromis, og denne gang er arbejdet i studiet sjovere end nogensinde før," supplerer Eagger. 

Eagger og Stunn Gunn mødte hinanden, da de begge arbejdede med Bikstok Røgsystem, og det var en fælles kærlighed til den samme musik, der satte projektet EaggerStunn i verdenen. 

Gruppens debutalbum klarede sig så fint, at det solgte til guld, og det lå blandt andet nummer 1 på iTunes. 

Hør EaggerStunn med "Lige Her" lige her

ANNONCE