Nyhed

Kanye West afbrudt under sin Glastonbury-koncert

Rapperen skulle ifølge udenlandske medier have leveret et storstilet show, men han kunne dog alligevel ikke undgå et vist drama på scenen

Det var mod kritiske odds, at Kanye West i går for første gang indtog hovedscenen på Glastonbury Festival. Ud fra de britiske anmeldelser at dømme lykkes det dog den kontroversielle rapper at overbevise både kritikere og publikum, men selvfølgelig var hans optræden ikke uden drama. Han blev nemlig afbrudt af komikeren Simon Brodkin, der er bedst kendt for sin rolle som Lee Nelson i tv-showet Lee Nelson's Well Good Show fra 2010.

Kanye West var nået til sit fjerde nummer, "Black Skinhead", da Nelson løb på scenen iført en "Lee-zus" T-shirt. Selvom at scenevagterne hurtigt fik ham hevet af scenen, var forstyrrelsen alligevel nok til, at West måtte begynde nummeret forfra.

På Twitter skriver Brodkin fra sin Lee Nelson-konto: "Nogle mennesker syntes ikke, at Kanye skulle være hovednavn på Glasto, så jeg tænkte, at jeg ville give ham en hjælpende hånd." Se billedet her forneden.


Reaktionerne på Twitter har da også været til dels i komikerens favør. Mange brugere ihukommer West egen opførsel til forskellige priscermonier - hvor særligt hans afbrydelse af Taylor Swift står i stærk erindring - og er enige om, at det var på tide, at den iltre rapper fik lidt af sin egen medicin.

En underskriftindsamling startet i maj fik 133.000 underskrifter mod Kanye Wests optræden på Glastonbury. Protesten kom dog til at stå urørt hen, og West gjorde efter sigende det, han gør bedst: Stablede et stort show på benene.

Se Lee Nelson her:

ANNONCE