Nyhed

P. Diddy arresteret for overfald på football-træner

P. Diddy havde svært ved at tøjle et vredesudbrud over sønnens football-træner og angreb ham med en kettlebell

Sean "Diddy" Combs er mandag eftermiddag blevet arresteret for overfald på UCLA campus efter et voldsomt skænderi med sin søns football-træner. Rapperens søn, Justin Combs, er forsvarsspiller på UCLAs hold.

"Kort efter 12.30 i dag, blev Sean Combs (også kendt som P. Diddy) arresteret på UCLAs Acosta Athletic Training Complex, sigtet for overfald med et dødbringende vågen, hvilket var en kettlebell," skrev en talsperson for universitetet på skolens hjemmeside. "Ingen er kommet alvorligt til skade, og UCPD efterforsker sagen. Combs forventes, at blive transporteret til Los Angeles Sheriff's Department Inmate Reception Center senere i aften."

"Jeg er taknemmelig for, at vores medarbejderstab udviste den grad af professionalisme, som de gjorde i deres håndtering af situationen," siger football-træneren, Jim Mora i et pressemeddelelse. "Dette er en uheldig hændelse for alle involverede parter. Mens UCPD fortsat vurderer sagen, vil vi lade retsprocessen gå sin gang og vil derfor ikke på nuværende tidspunkt udtale os nærmere."


En kilde beretter til TMZ, at træneren, under en styrke - og konditionsøvelse, skulle have skreget "intenst" af Justin Combs. Det overværede Diddy fra sidelinjen og kunne derefter ikke tøjle sit vredesudbrud. Kilden forklarer, at Diddy tog kontakt til træneren på hans kontor, hvor overfaldet fandt sted. En anden kilde fortæller, at rapperen selv forsøgte at ringe til myndighederne, men at nogen tog hans telefon fra ham. Det rapporteres, at Diddy stadig er tilbageholdt i skolens campus-fængsel.

Mens P. Diddy sidder i kachotten på en tænker, kan du lytte til nummeret "Coming Home" her:


ANNONCE