Nyhed

Svensk multi-instrumentalist bliver Årets Gudman

Gustaf Ljunggren hyldes for sine mange musikalske aftryk

Den 22. november uddeles musik-prisen Årets Gudman, og i år er modtageren Gustaf Ljunggren. 

"Han mestrer lige præcis den evne at give sin stemme og sin sound til alt, han rører ved. Musikken bliver bedre, når Gustaf Ljunggren spiller på den. Det ved C.V. Jørgensen, det ved Sofia Karlsson, det ved Randi Laubek," siger formand for foreningen Gudman, Kristian Leth. 

Gustaf Ljunggren er egentlig uddannet saxofonist fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, men er i dag multi-instrumentalist og spiller guitar, bas, klaver, bratsch og fløjte for nu at nævne et par stykker. 


Prismodtageren selv er meget bevidst om, hvad han vil, og hvad, han ikke vil: 

"Min energi indeholder en rebelsk kraft, der går i mod standardløsninger. Jeg vil ikke nøjes eller stille mig tilfreds med det middelmådige. Sådan er det bare," siger Gustaf Ljunggren. 

Årets Gudman er egentlig født i Sverige, men de sidste tyve år har han boet i Danmark. 


Foruden live-scenerne har Gustaf Ljunggren også indtaget tv-stuerne som kapelmester i Anders Lund Madsens program "Det Nye Talkshow," der blev sendt på DR1. 

Prisoverrækkelsen finder sted i Amager Bio. Find billetter på Billetnet.

Se Gustaf Ljunggren i en afslappet udgave af "Let It Snow" med Sofia Karlsson her:


ANNONCE