Nyhed

10 covernumre, som er mere populære end originalerne

Hvem var det nu lige, der oprindeligt lavede I Love Rock 'N' Roll og The Man Who Sold The World?

Covernumre kan være interessante. Bands og artister får en chance for at sætte sit præg på en andens værk. Nogle tager sangene til et helt nyt niveau, og andre laver meget lignende versioner. Nogle covers bliver mere kendte end originalerne, og Uproxx Music har nu givet deres bud på 10 sange, der tilhører dén beskrivelse. Måske er der nogle blandt covernumrene, som du faktiske troede var originalerne?

Jack White - I'm Shakin'

En af de mere uptempo og elektroniske sange fra Jack Whites debutsoloplade "Blunderbuss". Originalen blev skrevet af Rudy Toombs og blev fremført af Little Willie John, en soul og rocklegende 60'erne. Nummeret er også blevet versioneret af et band som The Blasters og fornylig af Willy Moon. Du kan lytte til Jack Whites version her: 

Og her er originalen af Little Willie John: 



No Doubt - It's My Life 

"It's My Life" blev oprindeligt skrevet og fremført af den britiske new wave-gruppe Talk Talk tilbage i 1984, og i 2003 blev der lavet et cover af No Doubt. Det er dog ikke nogen overraskelse, at No Doubt lavede et cover af en new wave-sang, da netop denne bølge var et af bandets store inspirationskilder i starten af karrieren. Lyt til coveret her: 


Og originalen her: 

Nirvana - The Man Who Sold The World 


Nummeret blev fremført af Nirvana, da bandet var med i MTV's Unplugged - en versionering af David Bowies sang. Du kan lytte til coveret lige her: 

Og her er så orginalen: 

Jimi Hendrix - Hey Joe


"Hey Joe" er en sang om en mand, som planlagde at flyve til Mexico efter at have skudt sin kone. Den blev skrevet og fremført af garagerock-bandet The Leaves i 1965. Jimi Hendrix indspillede sin version af den i 1966 som The Jimi Hendrix Experiences debutsingle. Lyt til nummeret her: 

Og her har du originalen: 



Joan Jett & The Blackhearts - I Love Rock 'N' Roll

Det engelske band The Arrows lavede musik mellem 1974 og 1977, og under disse tre år skrev gruppen sangen "I Love Rock 'N' Roll", som kom ud i 1975. Men det var ikke før 1982, at sangen slog igennem, da Joan Jett lavede et cover. Lyt til det her: 


Og her kommer originalen: 

Cyndi Lauper - Girls Just Want To Have Fun


Sangen blev skrevet af Robert Hazard, hvis version fra 1979 er set fra en mands perspektiv, men Cyndi Lauper ændrede på dette, da hun udgav sin version i 1983. Det var smart af Lauper, for det blev hendes gennembrud og en af de største popsange nogensinde. Lyt til Cyndi Laupers covernummer her: 

Og her er originalen: 

The Clash - I Fought The Law


Det føles som om, at den her sang altid har været populær, men det skete ikke før The Clash gav den et skud tilbage i 1979. Sonny Curtis og The Crickets skrev nummeret, og den blev først kendt efter, at The Bobby Fuller Four indspillede den i 1977. Det var efter sidstnævntes indspildning, at The Clash besluttede sig for at sætte deres præg på sangen. Her er The Clashs version: 

Her kan du høre det originale nummer:



The Weekend - D.D. 

The Weekend gav Michael Jacksons sang "Dirty Diana" nyt liv i 2011. Lyt til versionen af nummeret her: 


Og her er originalen fra Michael Jackson – som dog også blev et stort hit: 

Manfred Mann's Earth Band - Blinded By The Light

I 1973 udgav Bruce Springsteen sit debutalbum, "Greetings From Asbury Parj, N.j.", som indeholdt sangen "Blinded By The Light". Spoler man frem til 1976, indspillede Manfred Mann's Earth Band her en version af nummeret og gjorde det til nummer et hos Billboard. Det gør nu ikke så meget for The Boss, som har klaret sig ganske glimrende alligevel. 


Giv coveret et lyt her: 

Og giv også originalen et lyt: 


 

Sinéad O'Connor - Nothing Compares 2 U

Originalen er skrevet af Prince som en del af et sideprojekt, The Family. Sinéad O'Connor lavede en ny version af sangen i 1990, som en del af sin refleksion over moderens død i 1985. Sangen blev først udgivet af The Family, men det var Sinéad O'Connors version, som gav den en topplacering på Billboard. Coveret kan du høre her: 

Og originalen får du selvfølgelig også: 



 

 

ANNONCE