Nyhed

10 overraskende arbejdstitler på klassiske album

Den kunstneriske proces er ofte uransagelig

GAFFA har været internettet, har kigget lidt hos NME og fundet 10 plader frem, der alle har det tilfælles, at de har haft nogle interessante arbejdstitler. Vi starter ud med Yeezus himself:

 

Kanye West – "My Beautiful Dark Twisted Fantasy" (2010)


Rapperens kulørte personlighed har længe trukket overskrifter, blandt andet med sine til tider kontroversielle kommentarer, eller da han udgav sin egen bibel. Hans kulørte personlighed skinner virkelig også igennem, når man ser arbejdstitlen på "My Beautiful Dark Twisted Fantasy" fra 2010. "Good Ass Job" startede projektet ud med at hedde, men undervejs tog arbejdet ham steder, som han aldrig havde været før, og West valgte derfor et mere passende navn til projektet. 

Lyt til: "Dark Fantasy"

 


The Avalanches – "Since I Left You" (2000)

I 1997 gik en gruppe Australiere sammen og dannede den elektroniske gruppe The Avalanches. Tre år senere var de klar med deres første udspil, "Since I Left You", der ramte gaden i 2000. Pladen skulle oprindeligt hedde "Pablo's Cruise" efter et nummer fra pladens trackliste. Gruppen har sidenhen ikke været særligt produktiv, de har endnu en opfølger til "Since I Left You" til gode.

Lyt til: "Frontier Psychiatrist"


 

Green Day – "Dookie" (1994)

Green Day havde deres debut i 1990 med "39/Smooth", og havde en efterfølger klar i 1992 med "Kerplunk". Efterfølgende skiftede bandet over til det større pladeselskab Reprise Records, og havde efter få ugers indspilninger "Dookie" klar. Pladen skulle oprindeligt hedde "Liquid Dookie", en reference til et anonymt bandmedlem, der led af voldsom tynd afføring.


Lyt til: "In The End"

 

Suede – Suede (1993)


Suedes selvbetitlede debutalbum fra 1993 havde faktisk en del arbejdstitler. Gruppen overvejede blandt andet "Half Dog", "Animal Lover" og "I Think You Stink", men valgte en mere simpel titel. Pladen fik stor ros blandt anmelderne og toppede som nummer et i England.

Lyt til: "Animal Nitrate"

 


Michael Jackson – "Thriller" (1982)

I 1982 udgav Michael Jackson, det der senere skulle vise sig at blive det bedst sælgende album nogensinde. På verdensplan blev der solgt over 42 millioner eksemplarer, og i både '83 og '84 toppede "Thriller" de fleste chartlister verden over. Gad vide om pladen ville have besiddet den samme mojo, hvis Jackson beholdte arbejdstitlen "Starlight"?

Lyt til: "Beat It", der iøvrigt har Van Halen på guitar.


  

Yeah Yeah Yeahs – "Show Your Bones" (2006)

I 2003 udgav Yeah Yeah Yeahs deres debut "Fever To Tell", en velmodtaget plade som fik en Grammy nomination for Best Alternative Album. Tre år senere var gruppen så ude med en ny plade, "Show Your Bones". Gruppen havde undervejs droppet alt materialet, for at gå i en ny retning, og albummet gik under titlen "Coco Beware", en reference til en af 80'erne og 90'ernes kulørte wrestling-personaer. Og så er det er også navnet på forsangeren Karen O's kat.  


Lyt til: "Gold Lion":

 

Beck – "Midnite Vultures" (1999)


Den alternative musiker Beck udgav i 1999 sit fjerde officielle studiealbum, der undervejs havde et par arbejdstitler, heriblandt "Zatyricon", der endte på singlen "Nicotine and Gravy", og den knap så spiselige "I Can Smell th V.D. in the Club Tonight". (V.D. er i øvrigt forkortelsen på kønssygdom)

Lyt til: "Sex Laws"

 


The Smiths – "The Queen Is Dead" (1986)

En af deres mest populære plader, der har ørebaskere som "There Is A Light That Never Goes Out", "The Boy With The Thorn In His Side" og "Big Mouth Strikes Again" på tracklisten, udkom i 1986 og høstede hurtigt ros, med blandt andet fem stjerner fra Rolling Stone Magazine. Oprindeligt var planen at døbe skiven "Margaret on the Guillotine", en reference til den daværende premierminister Margaret Thatcher. Så ved man godt hvilken politisk side Morrissey holder til. "Margaret on the Guillotine" blev siden titlen på en sang på Morrisseys første soloalbum, "Viva Hate" fra 1988.

Lyt til: "Big Mouth Strikes Again"


 

Arctic Monkeys – "Suck It And See" (2011)

I 2011 udgav Arctic Monkeys deres fjerde studieplade, "Suck It And See", der forinden gik under en masse humoristiske arbejdstitler som "The Rain-Shaped Shimmer Trap", "The Thunder-Suckle Fuzz Canyon", "The Blondo-Sonic Rape Alarm" og ikke mindst "Thriller". Om sidstnævnte skulle være en hyldest til MJ's hitplade fra 1982 vides dog ikke.


Lyt til: "Piledriver Waltz"

U2 – "The Joshua Tree" (1987)


I 1987 udkom U2's bedst sælgende album, "The Joshua Tree", der solgte 25 millioner på verdensplan, og er dermed også et af de bedst sælgende album nogensinde. På coveret ses gruppen foran et Joshua-træ, hvoraf albumtitlen kommer fra, men faktisk havde gruppen planlagt at albummet enten skulle enten "The Desert Songs" eller "The Two Americas".

Lyt til: "With Or Without You"


ANNONCE