Sjælland, Jylland, Fyn og Bornholm får besøg på omfattende efterårs-turné
Anne Linnet hopper på tour-bussen og besøger 18 danske byer i oktober og november.
Hun rejser med et otte-mandsorkester, der både har to korsangere og to akustiske guitarer, som vil være centrale i den varme lyd.
Igennem årene er Anne Linnet blevet the true godmother i dansk pop, og titler som "Smuk Og Dejlig," "Glor På Vinduer" og "Tusinde Stykker" er reference-punkter i vores fælles hukommelse, uanset om man var ung, da sangene udkom, eller har fået dem i ørene senere hen.
Seneste udspil "Alle Mine Drømme Til Dig" belønnede GAFFA med fire stjerner under overskriften "Man mindes om, hvorfor der kun er én Anne Linnet." Læs anmeldelse her.
I april optrådte sangeren og sangskriveren til GAFFA Library Session på Biblioteket Frederiksberg, hvor hun sagde følgende: "Jeg fornemmer mere og mere en trang til fællesskab og varme. Folk er blevet alt for isolerede gennem de sociale medier, men de begynder at indse nu, at vi har brug for at se hinanden fysisk, tage de mere dybe snakke, det giver og stå sammen." Læs artiklen her.
Det er jo en udmærket grundt til at opsøge en Anne Linnet-koncert til efteråret. Der vil oven i købet være god musik ved arrangementet.
Se Anne Linnet live her:
15.10 - Gimle, Roskilde
16.10 - Vordingborg Teatersal
17.10 - Musikhuzet, Rønne
22.10 - Tobaksgaarden, Assens
23.10 - Pavillonen, Grenå
24.10 - Ocenarium, Hirtshals
29.10 - Skråen, Aalborg
30.10 - Esbjerg Musikhus
5.11 - Musikhuset, Aarhus
6.11 - Foderstoffen, Rudme
7.11 - Vejle Musikteater
12.11 - Kulturværftet, Helsingør
13.11 - Sønderborghus, Sønderborg
14.11 - Fermaten, Herning
19.11 - DR Koncerthuset, København
26.11 - Folkets Hus, Struer
27.11 - Bygningen, Køge
28.11 - Værket, Randers
Find billetter via Anne Linnets hjemmeside
Hør Anne Linnet-klassikeren "Glor På Vinduer" her:





