Manden bag klassikeren Stand By Me afgik ved døden torsdag. Han blev 76 år.
Ben E. King (billedet) er død, skriver BBC. Soul- og R&B-legenden gik bort torsdag. Han blev 76 år gammel og var måske mest kendt for klassikeren, "Stand By Me", som toppede hitlisterne i 1961, og igen i 1987, da den blev brugt i filmen af samme navn.
Karrieren tog sit startskud med gruppen The Drifters, og King sang på klassikere som "There Goes My Baby" og "This Magic Moment". Han gik solo efter, at gruppens management nægtede at give ham en lønforhøjelse. Han fik på dette tidspunkt udbetalt relativt beskedne 100 dollars om ugen til trods for gruppens kommercielle succes.
Som soloartist fik han store hits med sange som "Spanish Harlem", "Don't Play That Song (You Lied)", "Supernatural Thing", "Amor" og ikke mindst "Stand By Me". Sidstnævnte er siden hen blevet genindspillet af en lang række kunstnere, hvoraf særligt John Lennons udgave kan nævnes.
Du kan få et genhør med klassikeren her: