Nyhed

Caroline Castell fra Tidsrejsen smider single nummer tre

Lyt til En Chance Mer' fra den unge sangerinde

Så er der nyt fra den unge sangerinde Caroline Castell - hun er nemlig ude med sin tredje single, "En Chance Mer'".

Castell har i forvejen singlen "Holder Du" på gaden, der har over 30.000 afspilninger på Spotify, og så - ej at forglemme - er der jo også den populære debutsingle, som de fleste kender. Sangerinden blev nemlig kendt, da hun tilbage i december 2014 var aktuel med sangen til DR's julekalender, "Tidsrejsen" - og både sangen og tv-serien boltrede sig i succes. Nu har hun altså hele tre sange ude, og i løbet af sommeren vil du også kunne opleve hende spille en række koncerter som support for Rasmus Seebach: 

23. maj: Aarhus, Tivoli Friheden


6. juni: København, Valbyparken 

13. juni: Aalborg, Skovdalen

29. september: Odense, Kongens Have 


Caroline Castell kan også opleves uden Seebach på Ideal Bar ved Vega i København fredag den 22. maj. Find billetter via GAFFA Live

Du kan lytte til "En Chance Mer'" lige her

ANNONCE