Nyhed

Citybois og Pharfar optræder til The Color Run

Til det første Color Run står de populære navne på plakaten

Så er det samlede program lagt til årets første The Color Run-løb, som foregår i Valbyparken den 10. maj. Et løb, hvor det ikke gælder om at komme først, men om at have hvidt tøj på – og kaste farver på hinanden.

Igen i år spiller dj'en Jean von Baden til arrangementet, og til at underholde de fremmødte står værterne Rasmus Schack og stand-up-komikeren Karsten Green klar på scenen sammen med en række dansere og percussionister, som sammen skal være med til at sætte gang i festen til arrangementet. Ud over disse navne gæster X Factor-gruppen Citybois og reggaemusikeren Pharfar og giver et nummer for gæsterne – og kaster med farver.

Selv siger Citybois om deres optræden til begivenheden således: "Hva' så hele Danmark derude! Vi deltager i The Color Run 10. maj. Det går ned – der skal være farver, og vi optræder. Det stikker af – det er for pensionister, voksne, de unge – vi ses derude, peace!".


Se videoen til Pharfars hit "Lad mig rulle dig" her:

ANNONCE